Er lokalt produceret mad ikke altid bedst?

Vi har efterhånden fået at høre rigtig mange gange at hvis vi vil spise klimavenligt er det lokale fødevarer der gælder, Dette er en sandhed med modifikationer i følge Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF, det kommer nemlig helt an på produktionsmetoderne, som i mange tilfælde kan være energitunge i vores del af verden. Nu ved vi jo efterhånden at det ikke er nogen god ide at spise frugter der er dyrket i drivhuse udenom sæsonen. Tungt produktionsudstyr er også en klimafaktor. Lowtech produktion i et udviklingsland kan give en vare mindre klimaaftryk end en high tech produceret tilsvarende vare fra et i-land, på trods af transporten.
Transportdelen udgør gennemsnitlig mindre end 10% af det totale klimaaftryk for en fødevare, hoveddelen er dyrkning og tilberedning. Hos forbrugeren er lang og energikrævende tilberedning en væsentlig faktor, samt spild af mad som jeg har skrevet om tidligere.

Gitte Seeberg mener certificeringsordninger som Fairtrade og MSC for bæredygtig produceret fisk er vejen frem.

Raw food produceret i egen have er nok det sikreste;-)

Les Gitte Seebergs artikel i Information:
http://www.information.dk/320290
pudsig karriereskift forresten fra LA til WWF

Kæmperejer

Ja, de smager godt, og jeg indrømmer jeg har spist mange af dem, MEEN det er noget der bør begrænses. Opdrettede kæmperejer fra Bangladesh, Vietnam og Thailand er både på WWF og Greenpeace fyfy liste, af miljømessige (forurening) og helbredsmæssige (antibiotikarester) årsager.
I tillæg har rejefarmene fortrængt tropiske skove der har været vigtige for at opretholde balancen i de regionale økosystemer.
Rejerne får overalt herhjemme, men i Sverige er det anderledes, der er der mange kæder og butikker der har bannet kæmperejerne: http://www.b.dk/nationalt/svenske-butikker-boykotter-kaemperejer-fra-asien. I Danmark har WWF og Greenpeace foreløbig ikke fået gehør for deres opfordringer til distributører af tigerrejer om at holde op med at sælge rejerne.

First step to stop animal cruelty: Stop buying factory farmed meat!

Kunst for en hund!

Der findes mange måder at hjælpe dyrene på: Ved ikke at spise dem, ved at undlade at bruge produkter der er fremstillet fra dyr, og ved at hjælpe dyr der har det svært blandt andet.

Min ven Ibs hjerte banker særligt for hunde, hun er en hundepige;-)

Her til jul arrangerer hun en event, hvor hun samler penge ind til krgh.dk, en forening som hjælper græske gadehunde på Kreta, ved at støtte et hjem for hjemløse hunde som er blevet forladt af sin ejer og derfor lever et sølle liv på gaden. Linda Lucas' hundeinternat modtager alle hunde som hun finder eller som bliver henvist til henne. Det er et stort projekt og der mangler ressourcer til at tage sig ordentlig af hundene. Man kan gennem foreningen også adoptere en græsk gadehund her hjemme i Danmark.

Ib har sammen med maleren Per Hillo lavet et fantastisk julelotteri, hvor alle penge der kommer ind går ubeskåret til arbejdet med de græske gadehunde. For hundre kroner kan du købe et lod, og deltage i trækningen af fem små billeder malet af Per Hillo på mursten!

Gå ind på Ibs fine blog Ibbyheart.com og se hvordan du kan deltage i lotteriet/indsamlingen:
http://www.ibbyheart.com/3/post/2012/12/kunst-for-en-hund.html

Selv faldt jeg lidt for lille Balder, som er 5 måneder gammel og mangler et hjem:

Vegansk vintertøj -tror jeg da

For noget tid siden skrev jeg om at det nok kunne blive en kold fornøjelse vinterstid i Danmark med den veganske livsstil.
I dag fandt jeg en lækker parka i Magasin, fra Designers Remix, så det er ren fashion;-)
Ren bomuld med polyester for, ingen fjæder, pels krave, ikke engang fake fur - det er jo også et dårlig signal med fake fur;-)
Her er den: OG nu kan jeg rigtig få testet den med det samme for vinteren er kommet til DK!

The Diet War

På min anden blog, mad og MS, har jeg tidligere skrevet om John McDougall, passioneret veganer med ordet i sin magt. http://anita-madblog.blogspot.dk/2012/02/vegetarisk-dit-vs-paleo-dit-for-ms-john.html Har du god tid, kan du se hans 54 min video The Diet War via linket nedenfor.
Hans budskab er at veganer diæter gør dig slank og rask, mens den såkaldte paleo diet og relaterede diæter der har højt indhold af kød, gør dig syg og fed..
I tillæg ødelægger vi verden med vores kødspiseri, og det ved vi jo godt, ikke?
Se med her:
https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=srkd-irmrC0

Tilbud på dyrevelfærd

Det lyder som en dårlig joke, men det er rigtigt: Hos Dyrenes beskyttelse kan man tilmelde sig en mailing liste og så modtager man en liste over tilbud på økologiske animalske produkter og frilandsprodukter for den kommende uge. Det kan se sådan ud:

Go vegan!

Ny dansk hjemmeside/organisation:  Hjemmesiden hvor du kan læse mere om Go Vegan: http://www.govegan.dk/forside

Go vegan bygger deres organisation omkring et abolitionisme paradigme, altså at dyr skal frigøres fra at være slaver for mennesker, gennem en vegansk livsstil.

Vegansk livsstil indebærer meget mere end ikke at spise kød:
-at ikke spise kød, æg, mælkeprodukter, honning, fisk og andre animalske produkter, men kun indtage vegetabilske produkter
-at ikke bruge pels, læder, uld, silke, fjæder eller dun til beklædning, møbler o.l., i stedet for bruges plantebaserede produkter som bomuld og hør samt syntetiske produkter som acryl og polyester.
-at ikke udnytte dyr til underholdning , inkl. besøge zoo, circus med dyr, safariparker m.m.
- at ikke holde kæledyr
- at ikke bruge kosmetik og andre produkter der er testet på dyr, samt når det er mulig undgå at bruge medicin.

Er vi klare?

Er vi klare til de omstillinger som der kræves af os alle for at redde miljøet og kloden?
Er vi klare til at holde op med at rejse verden tynd med transportmidler drevet af fossile brændstoffer?
Er vi klare til at lade bilen stå og bruge cykel og offentlig transport?
Er vi klare til at vælge vores varer med omhu og holde op med at købe nyt bare fordi det er rart med noget nyt?
Er vi klare til at holde op med at spise kød og mad transporteret fra den anden side af kloden?
Er vi klare til at reducere energiforbruget i boliger og andre bygninger?
Er vi klare til at producere mindre affald?
Er vi klare til at gøre vores omgivelser mere grønne ved at plante mere?

Mere om kost og CO2-udslip

Jeg har tilladt mig at låne nogle data fra Henrik Saxes tidligere omtalte publikation omkring mad og CO2 eller mere generelt Drivhusgas (GHG) emmision. I figuren nedenfor ses hvordan forskellige kostsammensætninger påvirker kostens bidrag til GHG emmision. ADD står for almindelig dansk kost og NND for Ny nordisk kost i forskellige varianter. At skære ned på forbruget af kød, alkohol og søde sager indenfor NND paradigmet, kan medføre næsten 30% reduktion klimabelastningen inden.
I Saxes artikel bibeholder man et højt proteiindtag, 137 g per dag da man antager at et højt proteinindtag virker forebyggende i forhold til overvægt og kronisk sygdom. Hvis man er villig til at reducere proteinindtaget til for eksempel 1 g per kg kropsvægt per dag, hvilket i henhold til andre kilder skulle være mere end tilstrækkelig (WHO siger minimum 0.6-0,8 g per kg per dag) kan man nemt komme frem til et meget lavere GHG udslip, da man kan reducere ytterligere på indtaget af animalske fødevarer. Denne type scenario er ikke med i Saxes artikel.

Som man kan læse fra diagrammet,  er den store CO2-"synder" kød, sammen med alkohol, mejeriprodukter og søde sager på andenplads. Særlig storfekød er belastende på miljøet - det er jo også knyttet til øget forekomst af visse sygdomme, så det kan vi nemt undvære?

Interessant er det også at det at være laktovegetarianer med højt proteinindtag ikke giver mindre miljøbelastning end et moderat indtag af svine- og kyllingekød.

Læs Saxes artikel her: http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs10584-012-0495-4

Ny klimarapport: 4 graders temperaturstigning

FNs kommende klima rapport bliver skræmmende læsning: Reviderede tal fra klimaforskningen tilsiger en temperaturstigning på 4 grader, måske mere i Europa henimod slutningen af århundredet. Vi står foran hvad der kan vise sig at blive en global katastrofe. Katastrofe fordi når vi først er kommet derhen er der ingen vej tilbage. Det vil sige når de fossile brændstoffer er brugt op, vil der måske komme en normalisering igen på et tidspunkt, men så snakker vi om årtier og århundreder, altså i det meget lange perspektiv. Menneskeheden vil nok overleve men vilkårene synes uoverskuelige: Stigende vandstand, tørke og madmangel nogen steder, oversvømmelser og voldsomt vejr og deraf følgende ødelæggelser andre steder. Kan det stanses? Ja, delvis siges det, men vil vi gøre det der skal til? Det er der ingenting der tyder på.
Paradoksalt er der samtidig, for eksempel i Danmark et politisk mål, ja faktisk mål nummer et, at få gang i det private forbrug, som er centralt når det gælder netop at fremkalde forurening og øget CO2-udslip, for at få gang i den skrantende økonomi.
Man kan læse om de nye tal mange steder. Her en artikel i Politiken for nogle dage siden:
http://politiken.dk/videnskab/ECE1815749/klimaekspert-naeste-fn-klimarapport-vil-skraemme-alle-fra-sans-og-samling/

Forbrugerguides på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside

På dyrenes beskyttelses hjemmeside finde du nogle nyttige guides, hvis du gerne vil se om de kød- og mejeriprodukter du køber er produceret med hensynstagen til dyrenes velfærd. Det er ikke altid så gennemskueligt når man står i supermarkedet; producenterne har nemlig luret at det at mærke produkterne med dyrevælferdsinfo kan bidrage til at øge salget, og giver derfor tit produkterne en indpakning som gør at man kan komme til at tro at man køber et produkt hvor der er taget hensyn til dyrene, uden at der er så meget indhold i velfærden. Himmerlandskylling som sælges i Superbedst er for eksempel mærket på denne måde, medens Dyrenes Beskyttelse kun giver produktet en af fem stjerner, hvor 5 er det bedste. Gourmetkyllingen fra Løgismose som jeg har skrevet om tidligere, og som nu er fast vare i Netto, er den eneste kylling som får fem stjerner. Tilsvarende guides finder du for æg og svinekød.
Se her: http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/forbruger/forbrugerguides

Og nu har Dyrenes Beskyttelse vidst fået nok reklame her på bloggen for en stund;-)

Madspild

I går skrev jeg lidt om ny nordisk mad og klimaaftryk, altså hvad vi spiser og den impact det har på klima og miljø.

Hvad vi IKKE spiser er ligeså vigtig for miljø og ressourcetilgængelighed.
Vi smider ca 1/4 af den mad vi køber i skraldespanden!
Hvis vi holdt op med at smide mad ud, og begyndte at spise klimavenlig vilde det have en enorm effekt på vores klode!

Selina Juul har startet bevægelsen stop spild af mad, http://www.stopspildafmad.dk/index.html.

Tag en kik på hendes fantastiske TED talk:
http://www.youtube.com/watch?v=dIIhbjY4s8A

Ny nordisk hverdagsmad og klima

Lokale fødevarer, økologi og mindre kød er stikord for ny nordisk hverdagsmad(NND), Afhængig af hvilken version af NND man vælger, kan man reducere klimaaftrykket med op til 27% i forhold til almindelig dansk kost. Effekten afhænger af tre faktorer; Reduceret kødforbrug, lokale fødevarer og økologi. Henrik Saxe fra Fødevareøkonomisk institut på KU har skrevet om dette i Climatic Change - Information har i dag en artikel om klima og mad med udgangspunkt i Saxes artikel:
http://www.information.dk/317210
Kan JEG redde verden, er overskriften på denne artikel som dermed henspejler på udtrykket "man kan ikke redde verden alene" -  som oftest bruger vi udtrykket som en dårlig undskyldning for at vi ingenting gør, men i stedet for vælter os i mad og ignorerer verdens sult og miljøproblemer. Sandheden er at vi kan redde verden - det er endog nemt, der kræver "bare" at vi alle, som enkeltpersoner og samfund gør det der skal til - den sidste analyse står for egen regning, ikke Informations;-)

Omtale af Saxes forskning på KUs hjemmeside:
 http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2012/2012.9/spis-sund-mad/

Se relativt cool video med Henrik Saxe om miljø og mad:
http://www.youtube.com/watch?v=tI2l49NKhe4 

Dyreetik for forbrugere

Dyreetik handler om meget mere end hvordan dyrene har det i landbruget.
Gårsdagens blog om kæledyr og dyreetik, har fået mig til at reflektere over hvad vi mennesker egentlig må bruge dyrene til. Lad os først se på hvad vi bruger dyr til i dag: Vi spiser dem, vi holder dem som kæledyr, vi bruger dem som føde for vores kæledyr, vi bruger produkter fra dyrene til sengetøj, beklædning: uld, pæls mm, til tasker, sko, støvler og møbler, vi bruger dem til testing af produkter og ingredienser i fødevareindustri, lægemidler og kosmetik. Dyr bliver brugt i naturvidenskabelig forskning både for at udvikle nye medicinske produkter og at kortlægge biologiske mekanismer, samt for at teste substanser med henblik på giftighed.

Hvis man som udgangspunkt er meget strikt, og siger at mennesket ikke må bruge dyrene eller udnytte eller skade dem på nogen som helst måde, ville vores verden se meget anderledes ud.
Vores sundhedsvæsen ville ikke kunne tilbyde medicin, vi ville vide meget mindre om mange ting indenfor biologien, vi ville kun klæde os i bomuld, silke, gummi og andre naturlige produkter fra planteverdenen. Vi ville spise planter og ikke nogen produkter fra fødevareindustrien. Ud med uldtrøjerne, dundynen, lædersofaen, pelsen og læderjakken, kosmetik og rengøringsmidler. Alle former for dyrehold ville holde op af respekt for dyrenes frihedsrettigheder. Hvis dit barn blev alvorlig syg og kunne reddes af medicin ville vi heller lade vores børn dø end at tage medicin. Jeg tror langt de fleste er stået af nu......

Man kan tage et mere moderat synspunkt og sige at vi har lov til at prioritere dyrene over menneskene i spørgsmål om liv og helbred. Det vil sige at man må tage medicin, og bruge dyr i udforskningen af sygdomsmekanismer m.m. Vi kan sagtens leve godt uden kosmetik og kød i gryden, samt fødevarer som indeholder animalske produkter, så det må vi som konsekvens af dette syn give slip på, dog med visse undtagelser; folk i polarområderne vil nok have svært ved at klare sig uden animalsk føde, ligeledes naturfolk af forskellige slags som lever af det naturen har at byde på, og den fattige afrikaner som mangler mad til sin overlevelse. Hvad så med læder og uld til beklædning? Folk i polarområderne har brug for pels for ikke at fryse ihjæl, så ud fra pricippet om menneskets overlevelse må det også være OK. Hvad med dem der bor i lande med en kold vinter: Må de godt bruge uldtøj, dunjakker, vinterstøvler af læder og pelse til at holde varmen? Eller en varm dundyne eller et uldtæppe? Det er lidt mere kompliceret, men sikkert er det i hvert fald at det er ikke nødvendig at eje mere end en pels eller en varm dunjakke, et par varme støvler, en dyne, et par uldtrøjer, alt ud over det er ren forfængelighed, Skindmøbler og tasker er på ingen måde nødvendigt. Hvis man i områder med kold vinter skulle leve af vegansk føde og gå i bomuldstøj kom man i hvert fald til at fryse meget...Rengøringsmidler kan, hvis de vælges med omhu måske ikke blive helt fri for ingredientser der har været testet på dyr, men tet på. Katten og hunden er ikke nødvendige for vores overlevelse, så de ryger også ud. Om sommeren kan vi jo klæde os i plantebaseret tøj, ligeledes bukser, undertøj, skjorter kjoler etc. Og dyr som holdes i bure såsom mink og rev ryger ud da disse lider ekstra meget, og ikke har nogen naturlig funktion. De små mængder af pels vi har brug for, kan vi få fra andre dyr. Et får som har levet sit liv på marken er for eksempel et mindre grusomt valg, eller en sæl fanget i Grønland. Der er jo også mange syntetiske stoffer som er tilstrækkelig til at holde varmen om vinteren. Om disse er helt cruelty free, er jeg ikke rigtig sikker på, men i hvert fald er de mindre grusomme valg, rent dyreetisk. Det er dog andre problemer knyttet til produktionen og anvendelsen af disse.

Det tredje dyreetiske standpunkt er at vi må bruge dyrene, så længe vi ikke påfører dem unødvendig lidelse. Hermed bliver næsten alle animalske produkter acceptable, så længe vi sørger for at dyrene har det godt i den tid de har levet. Indtager vi dette standpunkt kan vi spise kød fra økologisk opdræt, iklæde os en fåreskindspæls eller sko af læder, så længe dyrene har haft det godt. Kæledyr må vi også holde så længe vi giver dem økologisk foder. Det er måske her de fleste af os havner, hvis vi overhovedet har et dyreetisk standpunkt? Kosmetik er også OK hvis det aktuelle produkt ikke har været testet på dyr, eller ingredienser der har været testet på dyr - den sidste del gør det dog lidt svært, eftersom de fleste kemikalier på et tidspunkt har været testet, og dyreforsøg er altså meget smertefulde for dyrene, en slags dyrenes Holocaust. Selv dette mest light standpunkt indenfor dyreetik kræver megen omhyggelighed fra os forbrugere for at forsikre os om at dyrene ikke har lidt overlast. Man kan efterhånden få købt økologiske fåreskind, men eller ved man jo ikke noget om støvlernes og dunjakkens eller den lækre lammeuld sweaters oprindelse. Det kommer nok i fremtiden. Madvarerne er helt fremme på dette område, og mon ikke det snart bliver almindelig med økomærkning af tøj? Mange sammensatte produkter indeholder kemikalier som på et tidspunkt har været testet på dyr, selv om det færdige produkt ikke er det, så dette er et uoverskueligt område, for eksempel rengøringsmidler og kosmetik.

Det "laveste" standpunkt, og det som er det mest udbredte i praksis,  det at vi må godt påføre dyrene lidelse ved forsøg og i landbruget m.m., så længe det er med til at øge tilgængeligheden af billige produkter og øger indtjeningen for producenter, distributører og detailhandelen vil jeg slet ikke uddybe..

Dyreetik og kæledyr

Et aspekt jeg sjældent har set beskrevet er hvordan man dyreetisk set skal forholde sig til kæledyr? På en måde er jo kæledyr menneskernes slaver: De bliver købt og betalt af ejeren, og forventes at adlyde denne. Ejeren har endog retten til at aflive dyret skulle det af den ene eller anden grund anses påkrævet. Til gengæld får dyret masser af pleje, og privilegier som andre dyr ikke har: masser af mad, ejerens kærlighed og opmærksomhed.
Vi kan vel alle blive enige om at de fleste kæledyr har et godt liv sammenlignet med dyr i landbruget. Dyrene tillægges næsten menneskelige egenskaber, som jeg ikke skal gøre mig klog på om de har eller ikke har. De får tit en egen seng, spiser mad af en skål, bor indendørs, får et navn, tøj til at holde sig varme om vinteren m.m.

Et andet etisk aspekt ved kæledyrshold er at de mest almindelige kæledyr,  hunde og katte er rovdyr, og skal have en hel del kød, altså må ejeren være villig til at give dyret foder som andre dyr er blevet aflivet for at fremstille.

Jeg tænker at hvis man er optaget af dyreetik må det at have et kæledyr, være en lidt kompliceret affære, måske skal jeg spørge nogle dyreejere hvad de tænker om det? Rettighedstetikeren vil kunne sige at kæledyrshold er slaveri, medens en nytteetiker nok ikke vil se det store etiske problem med kæledyrshold. Det kan jeg nu heller ikke ud fra kæledyrenes standpunkt - jeg tror de flæste kældedyr er priviligerede og har det rigtig godt.
Det store etiske problem som jeg ser det er dyrefoderet. Katte får for eksempel tit en dåse tunfisk, som er lækkerier for katte, hunden får lidt leverpostei eller pølse som snack. Det synes jeg er så problematisk at det ville være svært for mig at anskaffe en hund eller en kat, selv om jeg synes de er rigtig søde og rare at have i huset... og NEJ det er ikke det samme som at dyrene spiser hinanden i naturen.

Den store forskel -2

Mickey Gjerris, bioetiker og ansat ved Natur og Biovidenskabelig fakultet har i dag skrevet en klumme på Dyrenes beskyttelses side, hvor han opfordrer til at købe kød fra dyr der har været udsat for mindre lidelse i kødproduktionen.
Gjerris må med sine argumenter om at vi godt må bruge dyr som forsøksdyr i forskningen og spise kød fra fritgående/økologisk produktion anses for nytteetiker, altså en der mener at mennesket må bruge dyr til sin egen nytte når vi samtidig forsøger at minimere dyrenes lidelse.
Det retighedsetiske standpunkt går meget længere og forfægtes bl.a. delvis af dyreværnsorganisationen Anima, som mener at vi ikke skal spise animalske produkter, ej heller bruge dyr i forsøg,  til beklædning eller dyrefoder. Nytteetikerens synspunkt er pragmatisk og er et skridt på vejen bort fra den ligegladhed der præger vores handlinger som storforbrugere af kød til næsten ingen penge som følge af usle forhold for dyrene i landbruget. Det ultimative er selvfølgelig det næsten uopnåelige ideal om ikke at bruge dyrene overhovedet, men at enerkende deres ret til et uforstyrret liv i naturen, på linje med mennesker.
Læs hans indlæg her: http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/den-enkle-regel

Den store forskel

Dyrenes beskyttelse har lanceret en kampagne de kalder den store forskel, i et forsøg på at påvirke danskernes indkøbsvaner. Det handler ikke nødvendigvis om at købe mindre kød men at købe kød hvor dyrene har haft bedre levevilkår, og det har de i følge Dyrenes Beskyttelse hvis opdrættet er økologisk eller frilands-verificeret. Det betyder blandt andet at dyrene kommer ud på markerne i modsætning til i det man kalder det konventionelle landbrug, som jeg egentlig synes er et forkert begreb, eftersom det ikke er mange år siden dyrene i det almindelige landbrug befandt sig udendørs i sommerhalvåret. Men det er en anden historie. I en artikel i Politiken siger Dyrenes Beskyttelses direktør at 76% af danskerne støtter bedre dyrevelfærd, men kun 1% handler som de taler og køber dyrevelfærdskødet. 99% vælger det tit meget billigere industrikød.
Den er stor forskel på kød-produkterne i køledisken selv om de ser ens ud - siger dyrenes beskyttelse i sin holdningskampagne.
Læs mere om kampagnen på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside:
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/nyheder/danskerne-vil-gerne-god-dyrevelf%C3%A6rd

Små skridt eller højprotein/lav GI for vægttab?

Per Brendegaard har lige udgivet en ny slankebog, efter den såkaldte små skridt metoden, hvor mindfulness eller nærvær er et centralt værktøj, og hvor man ikke går så meget op i hvad man spiser, som i mange kure hvor der er en streng forskrift for både hvad man må spise og hvor meget. Samtidig er opfølgeren til den tidligere på året publicerede slankebog "Verdens bedste kur" lige på trapperne, af Arne Astrup og Christian Bitz. Dette er måske foranledningen til den i medierne pågående debat mellem de to bogudgivere om hvad der er den bedste metode hvis man skal/vil tabe sig, små skridt eller Verdens bedste kur?

Det at være overvægtig er både et personlig problem og et samfundsproblem af forskellige årsage. Hvordan man bedst løser problemet er dermed også en samfundsopgave og en personlig opgave. Når mad og spisning bliver løftet op på det kollektive plan, mener jeg at man må tage flere aspekter med i debatten, ikke bare om du kan tabe dig et par kilo mere hvis du spiser store mængder kød i stedet for brød, men også hvad der i et større perspektiv er godt for vores samfund. Mit seneste blogindlæg omhandlede netop dette: "Er du villig til at blive vegetar for at redde verden?" Kødindtag på det niveau vi ser i Danmark i dag er ikke miljømæssig holdbart, og dermed bør alle som arbejder med rådgivning om hvad vi skal spise have dette aspekt med! Minimer indtaget af animalske fødevarer - gør det for dig selv, og for verden. Endog uden at gå ind i den evindelige nutidige diskussion om vegetarmad er sundere end paleo m.m.
Punktum!

Er vi klare til at blive vegetarer for at redde verden?

Forleden aften var jeg til foredrag med Richard Moss, en spirituel lærer der jævnligt besøger Danmark. Jeg lagde mærke til at han sagde at spiritualiteten ikke adresserer de store problemer som verden står overfor i tilstrækkelig grad. I fokus for meget af det spirituelle arbejdet står nemlig jeget i centrum, det jeg eller ego som man i traditionel østlig spiritualitet har som mål at neutralicere, modsvares paradoksalt nok af et ønske om enlightenment for den enkelte. Moss kalder det den maskuline spiritualitet, kontra den mere feminine spiritualitet, med det kollektive/connection som spirituelt mål. Hvis vi tænker egoistisk i forbindelse med fødevarer, er for eksempel den moderne stenalder diæt udtryk for en meget egocentrisk måde at tænke mad på. Her går man ind for at indtage en hel del kød. Med fare for at trække parallellerne for langt, kan man knytte det an mod den maskuline spiritualitet med realisering af det individuelle potentiale som det højeste mål. Det synes i hvert fald indlysende at det er ikke det kollektive der er målet for denne måde at tænke mad på. Kollektivt set er det nemlig rigtig mange der efterhånden er blevet klar over at en bærekraftig udvikling på vores planet, med stigende befolkningstal, og de miljømæssige udfordringer det indebærer i forhold til blandt andet klima, vand og etiske problemer i forhold til kødproduktion i stor skala, forudsætter som en  nødvendighed at vi reducerer indtaget af kød og andre animalske produkter væsentlig. Maksimalt fem procent af kalorieindtaget i form af animalske produkter siger nyere forskning, hvis vi skal kunne producere nok mad til at dække behovet for verdens befolkning om nogle år.  Gårsdagens artikel i The Guardian der omtaler ny rapport: http://www.guardian.co.uk/global-development/2012/aug/26/food-shortages-world-vegetarianism Se også artikel i Berlingske i dag: http://www.b.dk/globalt/forskere-verdens-befolkning-boer-blive-vegetarer. 

Kød produceret i kopimaskine?

En blog-læser holder mig opdateret på hvad der sker indenfor området produktion af kød i laboratorier og andre nyvindinger eller hvad man skal kalde det, se tidligere indlæg om dette på bloggen. Nu har jeg modtaget info om en anden og endnu mere uvirkelig måde at producere kød på. Det lyder som science fiction, og er det også, men måske bliver det en realitet inden længe. Der findes allerede 3D-kopimaskiner der kan reproducere genstande i plast, men nu har en rigmand i USA sponsoreret et firma der arbejder på at lave kød på den samme måde, ved hjælp af en såkaldt vævs-kopimaskine og biologisk materiale. Læs mere om projektet her: http://www.geek.com/articles/geek-cetera/startup-gets-350k-in-funding-to-3d-print-meat-20120816/

Grise vil gerne bade!

Hvis du kender nogle grise, har du så husket at hjælpe dem med at komme i bad her i sommer? Husk det nu!!

Kød produceret i laboratoriet!

En ven sendte mig dette link: http://www.huffingtonpost.co.uk/andre-langlois/labgrown-meat-an-ethical-revolution_b_1693652.html. Artiklen omtaler produktion af kød til menneskeføde i laboratorier, altså at man med udgangspunkt i celler fra rigtige dyr får disse til at formere sig i laboratorier og på denne måde producerer kød uden dyrehold. Kontroversielt? Ja, helt sikkert ud fra både etiske, ernæringsmæssige og mange andre aspekter. Men det er i hvert fald indenfor rækkevidde at producere kød på denne måde. Måske kan det løse nogle problemer både med hensyn til forurening/klima og dyreetik i fremtiden. Det er i hvert fald efter sigende miljøhensyn og stigende efterspørgsel der er drivkraften bag forskningen. For at efterspørgselen efter kød som føde kommer til at falde fordi vi overgår til vegetarisk føde er ikke lige indenfor rækkevidde. Tvært imod. De fleste veganere vil nok ikke juble over denne nye mulighed, men måske de kødelskende på sigt, og dem bliver der som bekendt flere af eftersom store befolkningsgrupper der traditionelt har spist meget lidt kød overgår til et mere kødbaseret moderne vestlig kosthold.
Hvad jeg synes? Umiddelbart virker det frastødende.

Hvorfor idyliske grisebilleder?

Er der en pointe med alle de søde grisebilleder her på bloggen? Billeder der viser grise i det fri som spiser, bader, hygger sig, viser omsorg m.m. Ja det er der da. Bortsæt fra at grisene er søde er det min pointe at glade grise der får udfolde sig naturligt udviser en adfærd som bliver stærkt hemmet under de forhold som gælder i almindeligt grisehold, hvor grisene stænges inde i trange båse hvor de ikke kan bevæge sig mere en nogle få centimeter - hele livet igennem.

Grisebader

Grise har også lyst til at bade;-) se denne lille grisebader på youtube:

http://www.youtube.com/watch?v=dG37iD4eG0g&feature=related

Rigtig FRISKE danske grøntsager

Køber du danske økologiske grøntsager i supermarkedet? De er som regel gode, synes du, men kun indtil du har prøvet den helt friske vare fra en gårdbutik som er høstet samme dag eller dagen før, og ikke har været igennem flere dage i pakke- og distributionskæden. Eller grøntsager i poser fra for eksempel Din Baghave, Kiselgården eller KbhFF som jeg er medlem af - de sidstnævnte er meget billigere. Og kvalitet og friskhed er fantastisk når man er vandt til supermarkedsvarerne!

Dagens pose!

Posen!

Denne uge har jeg fået bredbladet persille, skalotteløg, tomat, sukkerærter, peberfrugt, squash, en kæmpe spidskål, paksoi et halvt kilo tomat og et kilo kartofler, alt biodynamisk undtagen sukkererter og paksoi som "kun" er økologisk.
Smørstegte kartofler lige om lidt, ikke sååå sundt men smager vidunderlig!

Framtiden i våre hender

FIVH er en norsk miljøorganisation grundlagt i 1974 på initiativ af Erik Damman. Mon ikke den også er lidt kendt i Danmark, jeg kender i hvert fald en der har hørt om organisationen. Efter at have lavet min liste over ting JEG kan og vil gøre for miljøet var der et punkt på listen jeg fluks bestemte mig for at realisere; at støtte en miljøorganisation. Jeg har valgt at melde mig ind i FIVH, en organisation jeg kender fra medierne i Norge fra min tidlige ungdom. De vigtigste arbejdsområderne er: Forbrug, leveløn, klima, etiske investeringer, grøn økonomi, højhastighedstog, solenergi og grøn mad. Du kan læse om organisationen her: http://www.framtiden.no/.

Mine danske læsere kan måske informere mig om hvad der er den tilsvarende danske organisation?

Nytter det noget?

Man kan tit læse i medierne at den individuelle fokus på økologi og en mere miljøvenlig livsstil er udtryk for en romatisk indstilling til tingene og ingen effekt har på miljø og bærekraftig udvikling. Det er sådan set rigtig at jeg alene kan intet gøre der har betydning for den globale udvikling, endog ikke den lokale her i mit eget nabolag. Men hvis vi bliver mange, både privatpersoner, politikere og andre der arbejder for at ændre på tingenes tilstand mon det ikke til sidst vil gøre en forskel? Eller er pengegriskheden og den evindelige jagt på profit og flere materielle goder en uovervindelig kraft?
Med fare for at blive stemplet som naiv deler jeg hermed en lille liste over ting jeg kan og vil og gør, nøglen er at forbruge mindre:
1. Mindre smid ud - sælge og give væk ting jeg ikke længere har brug for
2. Mindre brug af CO2 belastende transport: Fly og bil, bruge cyklen i stedet for
3. Mindre energiforbrug: Strøm, gas, vand og bensin
4. Mindre forbrug af miljøbelastende fødevarer som industrifremstillet mad og kød, rengøringsmidler, tøj m.m. 
5. Spise økologisk og mad der er produceret lokalt. Spise mindre.
6. Bruge miljøvenligt fremstillede produkter
7. Et lavere forbrug: Generelt købe og bruge færre miljøbelastende og ressorceudtømmende varer og tjenester
8. Købe kvalitetsvarer som holder længere.
9. Støtte organisationer der arbejder for grønne mål
10 Producere mindst mulig affald.

Dagens grisebillede

Vegetarhippieposen ;-)

Har i hoppet med på trenden om lokalt produceret økologisk og biodynamisk mad? Det har denne halvhippie, og  tænkte lige i havde lyst til at se indholdet i en af poserne med økologiske/biodynamiske frugt og grøntsager produceret på Sjælland, fra KbhFF, som jeg har blogget om tidligere. Denne uge er det som i kan se en spidskål, et kilo kartofler, en poser ærter, et bundt løg, en kurv med jordbær, to små auberginer, fem tomater og en broccoli, hvoraf auberginen, kartoflerne, tomaterne, spidskålen, løget og broccolien er biodynamisk dyrket, det andet økologisk. I love it!
Prøv det lige!

Gårdbutiken Stengården i Birkerød

På gårdbutiken Stengården i Birkerød får man alt hvad man har brug for af økovarer og mere til - der sælges varer fra hele verden i butiken, så det er ikke kun et spis-lokale-fødevarer-koncept. Men det er der også, og det var primært det jeg var ude efter i dag, på mit første besøg i butiken. Skulle gerne være regelmessig kunde, men det er lidt langt væk fra Charlottenlund desværre.

Grønt fra Stengården

udvalget af tomater

Se lige et par billeder fra grønt afdelingen samt mine indkøb - jeg købte ind for 300 kroner og der er mad til en hel uge:
700 g boghvedekorn, 1 kg brune ris, 700 g røde linser,700 g flækerter, 1 pk risnudler
Fra Stengårdens egen produktion:
Stor broccoli, Stor supersprød romainesalat, 10 nylagte æg, 3 kg nye kartofler, 1 pose hestebønner
Friske varer udefra:
3 kæmpestore solmodne tomater, 1 lille glas nyslynget honning fra Peter;-)

Dagens indkøb

Skal lige sige at så friske grønsager som i gårdbutiken får man ikke i noget supermarked, salaten og broccolien er skåret i dag - for max et par timer siden, og det gør altså en forskel!

Stemningsbillede fra gården

Video for grisevenner!

http://www.youtube.com/watch?v=aMfSGt6rHos&sns=em

Video for grisevenner! Tak til Karsten!
Og ja, det er en reklamefilm, lige kåret til verdens bedste af slagsen..

Dyreetisk råds formand går af efter interessekonflikt

Formand for Dyreetisk råd, Peter Sandøe, har besluttet at fratræde posten efter kritikken der er kommet i mod ham efter det blev offentlig kendt at han har været involveret i et projekt financieret af Svineindustrien der har haft til formål at fremstille denne i et bedst mulig lys bl.a. overfor politiske beslutningstagere. Samtidig er Sandøes institut også sat til at afklare hvorfor pattegrisdødeligheden er så høj som den er, 25,000 per dag, dvs 9 millioner pattegrise på et år! -Et udredningsarbejde under justisministeriet.
En interessekonflikt som Sandøe ikke har orienteret sin arbejdsgiver om.
http://www.information.dk/telegram/303708
Som det fremgår af artiklen synes fødevareministeren ikke dette er et større problem, hvilket kan undre...

Flere søde grise ;-)

Flere søde grise fra Thomas ;-)

Kylling med lidt bedre samvittighed

Frilandskyllingen fra Pyreneerne som er fritgående og spiser hvad den kan finde i naturen suppleret med lokalproduceret majsfoder har været at finde i køleren i Netto lejlighedsvis i foråret som spotvare. Efter sommer vil Løgismosekyllingen som vejer ca 1200-1600 gram og slagtes efter 90 dage blive en fast del af Nettos assortissement. Der har været stor efterspørgsel selv om prisen er 89 kroner, det dobbelte af hvad en industrikylling koster. Det er nu alligevel en rimelig pris sammenlignet med for eksempel den økologiske kylling fra Irma. Jeg har selv prøvet den flere gange og kan bekræfte at kvaliteten er god hvad angår smag og konsistens.
 
Se: http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1650023/netto-har-succes-med-velfaerdskyllinger/

Danmark - de afklippede grisehalers land?

I et åbent brev til Niels Jørgen Pedersen, formand for landbrug og Fødevarer, spørger lektor i Bioetik ved KU Michael Gjerris ind til dyrevelfærden i det danske landbrug, og nævner eksempler på problemer i forhold til velfærden: halekupering af grise og åbne sår (trædepudesvidninger) hos slagtekyllinger.
Pedersen svarer tilbage at Danmark er et foregangsland, hvor landmændene tager ansvar og kontinuerlig arbejder på bedret dyrevelfærd. Hvilket jo sikkert indenfor begrænsede rammer er rigtig. Men for dyrevennen og dyreetikeren er det selvfølgelig meget langt igen...og der ender så den diskussion antager jeg, uden så meget som en kommentar til de 20 millioner grise der får klippet halen af i Danmark-hvert år. Det er opad bakke...
Se indlæggene her: http://politiken.dk/debat/ECE1650330/hvorfor-skal-danmark-vaere-de-afklippede-grisehalers-land/

Københavns fødevarefællesskab - Gentofte

Pakning af grønsager hos KbhFF

Københavns fødevarefællesskab har lige åbnet en ny afdeling i Gentofte. De holder til i kælderen på Gentofte frivillighedscenter på Smakkegårdsvej 71, og har åbent hver onsdag kl 16-19 hvor man kan afhente sin forhåndsbetalte og bestilte pose med lokalt produceret økologisk grønt og frugt, ca 8 forskellige hver gang af årstidens vækster. Det koster 100 kroner at blive medlem og man skal være til rådighed 3 timer en gang om måneden hvor man gør et frivilligt arbejde med for eksempel at pakke grønsager eller passe butikken. Leverandørerne til KbhFF er økologiske landbrug på Sjælland.
Jeg glæder mig til at hente min første pose med grønsager på onsdag - har allerede inspiceret varerne sidste onsdag hvor jeg var i butikken for at tilmelde mig, og det var friske fine varer, blandt andet kartofler tomat, salat, asparges og porrer. Indholdet varierer fra gang til gang.
Et super system hvor man får friske lokale økologiske varer. Man kan også købe tillægsvarer for eksempel æg, brød og en anden grønsag eller to. Et socialt aspekt er der også i og med det frivillige arbejde. Der er mange lokalafdelinger i Københavnsområdet, se hjemmesiden for komplet liste: http://kbhff.dk/
Man kan også deltage i workshops og fællesspisning i nogle afdelinger.

Økologisk kyllingbryst

En af de nemme og gode retter min søn gerne vil have en gang iblandt og som moren er glad for at lave er pasta salat med kylling. En tur i Irma, og jeg fandt dansk økologisk kyllingbryst. Pris 81 kr for 340 gram. Rimelig dyrt må man sige, nok den vigtigste grund til at øko kyllingbryst er sjælden vare at finde i butikkerne. Vel ikke mange som vil betale det dobbelte af hvad en pakke kylling bryst fra almindelig landbrug koster, så her kommer det virkelig an på en prøve hvor seriøs man er omkring dyrevelfærd og i hvilken retning man som forbruger ønsker at påvirke produktionen. Det koster altså bare meget mere at producere kylling af økologisk kvalitet, dyrene lever dobbelt så lang tid da de vokser meget langsommere, og de skal have mere plads. Anyway, kyllingen er stegt og jeg har også smagt et lille stykke - smagen var fantastisk!

Besøg på et konventionelt kvægbrug

!4 dage gammel kalv fodres med varm mælk

I går besøgte jeg et konventionelt mælkeproducerende landbrug, Gjorslev Gods i Syd-Sjælland. Vi var i stalden og så de nye kalve, og besøgte også malkekøerne. Kalve bliver jo taget fra sin mor meget tidlig, efter de har fået råmælken allerede, og derefter bliver de fodret med varm mælk i en slags suttespand indtil de kan begynde at spise fast foder. Tyrekalvene sælges til kødopdræt og kvigerne sættes i mælkeproduktion eller sælges. En ko kan producere 5-6 kalve, så der er et vidst overskud. På billedet under ses en lille gruppe kalve, de så ud til at trives godt på halm i sin lille gruppe på 6 dyr -flere skulle de ikke være, for så kappes de. Rart hvis de kunne få være sammen med sin mor, men sådan er det desværre ikke i landbruget, heller ikke det økologiske. Frilandskalvene får dog lov til at være sammen med moren i længere tid. I det konventionelle landbrug kommer køerne ikke ud på græs - stalden her var imidlertid åben så der var masser af frisk luft, og rum til at bevæge sig og halm til at ligge på, så jeg tænker det var et relativt godt sted for dyrene, som kunne holde sig i bevægelse, få masser af frisk luft og dagslys. Alle dyrene så også sunde og raske ud, og dyrepasserne var søde og venlige mennesker med omsorg for dyrene.

Dejlig at sutte på en finger!

Legesyge og nysgerrige små kalve..

Forårskyllinger!

Grise er søde og sjove!

Grise er søde dyr. Her er nogle grise i Syd-Frankrig der har sneget sig ind på en vinmark for at hapse bondens druer ;-)
Tak til T. for billedet!

Er vegetarer gladere og mindre syge?

I går læste jeg to artikler, postet af mine fb venner, tusind tak til dem.;-)

Den første i videnskab.dk, omhandler indtaget af kød, specielt rødt kød og forekomsten af kræft.
Undersøgelsen fra Harvard er kæmpe stor, der er mere end 100,000 med i to studier som har varet i 22-28 år, og den bekræfter at generel dødelighed, og dødeligheden af hjerte-kar sygdomme og kræft er forhøjet hos kødspisere. Særlig slemt er det hvis man spiser bacon og pølser.

Den anden artikel, er en ret opsigtsvækkende undersøgelse, om dog meget lille. Tre små grupper af mennesker blev sat til at spise enten en ren vegetardiæt hvor mælkeprodukter var tilladt, eller en diæt med fisk 3-4 gange om ugen, eller både kød og fisk hver dag, i to uger. Vegetargruppen fik en signifikant reduktion af stress, angst og depressionsparametere i modsætning til kød og fiskespiserne. Arachidonsyren der findes i alt animalsk materiale mistænkes for at have skylden for effekten, som ikke ophæves af indtag af omega-3 fedt i fisk! Interessant.

Her er links til omtale af begge artiklerne:
http://www.fri.dk/velvaere/vegetarer-er-gladere-mennesker
http://videnskab.dk/krop-sundhed/du-far-darligere-helbred-af-rodt-kod

Anima - en ung dyrevernsforening - er økokød OK?

Der findes flere nyere dyreværnsorganisationer i Danmark, der primært tiltrækker yngre mennesker. En af dem er Anima, der særligt fokuserer på dyr i Landbruget og pelsproduktion, men også forsøgdsdyr. Anima har haft stor success med nogle af sine kampagner, de fik blandt andet gennemført et forbud mod import af hunde og kattespels i 2006. Organisationer som Anima har flere handlemuligheder for mere kreative kampagner, som en mere konventionel organisation som Dyrenes Beskyttelse nok vil holde sig fra, være sig oplysningskampagner, opfordring til boykot eller kampagner rettet mod det politiske systerm. De lægger dog afstand til de mere militaristiske aktionsforme som Dyrenes Beskyttelsesfront repræsenterer.
En væsentlig forskel fra Dyrenes Beskyttelse  er også at Anima anbefaler at man ikke spiser kød eller andet fra dyrene, måske med undtag af æg fra nogle høns i haven..

Jeg har haft en snak med Anima om kødspisning, for at høre deres syn på økologisk kød, som jeg, om ikke har promoveret, så i hvert fald anbefalet her på bloggen fremfor det konventionelle industrikød, af mange grunde.

Her er hvad der kom ud af det, svar fra Anima :

-Dyr der opdrættes under forhold som økologisk/fritgående etc. har det naturligvis bedre, end dyr opdrættet i intensive landbrug. Spørgsmålet om dyrenes forhold er gode nok vil afhænge af øjnene der ser.

-Meget ofte bliver forholdene dog præsenteret som værende bedre, end det egentlig er tilfældet. På side 11 i denne folder er der en række eksempler. F.eks. er udearealerne generelt mindre end folk forventer. Mange bliver også overrasket over, at frilandsgrise kun er på friland i nogle uger, hvorefter de sættes i en stald (kun søerne er altid ude) eller slagtekyllinger der på visse tidspunkter af året heller ikke kommer ud.  http://anima.dk/mediecenter/publikationer/andre-publikationer/du-kan-stoppe-dyremishandling

-I praksis viste det veterinære rejseholds velfærdskontrol i 2011, at der er mange problemer med dyrevelfærd i økologiske produktioner, også selvom landmændene ikke altid selv kan se det.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/09/23/122927.htm
http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/aktuelt-om-oekologi/oeko-nyheder/2011/nov/landmaend-skal-have-hjaelp-naar-kontrollen-moeder-op.aspx

-Endeligt er de problemer der er ang. transport og slagtning jo de samme for dyr uanset, hvilke forhold dyrene tidligere har været opdrættet under.

-Hvad der er ok må enhver jo gøre op med sig selv. Men vi anbefaler ikke animalske produkter, fordi der er de ovenstående problemer. I steder promoverer vi et vegetarisk alternativ.
 
-Vores holdning er mest af alt den, at det er vigtigt, at folk gør noget. Alle skridt der hjælper dyr er gode uanset om det er at spise mindre kød eller at blive veganer. Det bedste for dyrene er sidstnævnte løsning. Omvendt er der sikkert også situationer, hvor folk f.eks. har et par høns i deres baghave og der ikke er en dyreetisk grund til ikke at spise deres æg. Man må altid tænke på om det man gør skader dyrene, for det handler om deres lidelse og ikke om dogmer. Men som tommelfingerregel, så må man sige, at jo færre animalske fødevarer der bliver forbrugt desto bedre er det for dyrene. Men ethvert skridt i den retning er også værdifuldt., da det begrænser efterspørgslen og dermed betyder færre dyr, der lever under dårlige forhold.

-Folk der mener produktion af økologisk kød, mælk og æg kan løse de problemer vi i dag har bør også huske på, at det vil kræve markarealer, der simpelthen ikke findes. I takt med at der bliver stadig flere mennesker på jorden bliver problemet kun større. Så sværger man til økologi bør man samtidig være indstillet på et kraftigt reduceret kødforbrug. Det var noget alle burde sige højt, for så længe folk spiser meget kød, så vil der være mange dyr i industrilandbrug.


Tak for svar på mine spørgsmål!

Firefly -økologisk vegansk restaurant på Israles plads

Besøgte for første gang Torvehallerne på Israels plads i dag. Der var mange lækkerier i madbutikkerne. Blandt andet en forretning med friske krydderurter og en med krydderier i løs vægt. Økovarer var der også, blandt andet nogle fantastiske italienske brød, det må jeg købe næste gang....Til sommer når der kommer boder udenfor håber jeg det bliver fyldt med landmænd der kommer ind til byen for at sælge deres egenproducerede varer.

Gik lidt rundt og kikkede efter et godt brunchsted...Fik lige pludselig øje på Firefly der ligger vis a vis Torvehallerne, der var godt om plads, lækkert sted i mere gammeldagse omgivelser. København er åbenbart ikke fyldt af veganere en søndag formiddag, men jeg havde læst om stedet for nylig og ville straks gerne derhen og prøve den veganske brunch: Grød med æblemos, soyayoghurt med mûsli og bær, salat med blomster, omelet (uden æg of course) med svampefyld, pølse (no meat) på bønnestuing, lille muffin og ristet brød samt syltetøj. Pris 125 kroner. I tillæg bestilte vi en chai med hjemmelavet mandelmælk til 35 kroner.
Brunchen smagte lækkert, dog kunne brødet have været lidt bedre end det tørt ristede franskbrød vi fik. Ligeledes kunne man arbejde lidt mere på teen i den chai. Men ellers lækkert, og heldigvis kom der en del mennesker inden vi gik kl 13. Håber de får det til at løbe rundt, der er nok lidt opad bakke i kød-Danmark. Også værd at nævne: 100% økologisk, man kan også få raw food, hvedegræshots etc.
Se: http://go-firefly.com/

En sjov og smart detalje, se billedet, man bestiller sin mad via en touch screen menu, man har den på bordet hele tiden og bruger den også til at kalde på tjeneren, bede om regningen etc. -for at spare på papiret.

Kunne godt savne lidt mere pionerånd hos os skandinavere en gang i mellem. Eller bare være en lille smule trendy. I stedet for de evindelige cocktailpølser kan man prøve noget andet en gang iblandt! Og Firefly er et smart og rart sted hvis man skulle få lyst til at prøve vegansk mad. Samtlige københavnske veganere kender nok stedet i forvejen, der er ikke så meget at vælge mellem.

Temalørdag om kød på DR2

Hvem gider at bruge lørdag aften på at se DR2s temalørdag om kød? Jeg gør åbenbart! Først en dansk udsendelse, en roadmovie med en vegetar på rejse rundt i Danmark, blandt andet på besøg hos sin fætter svineavleren og landets største slagteri og svineeksportør Danish Crown. Ikke et lækkert syn for en der ikke til daglig har sin gang i svinestalde og slagterier. Meget af det har man hørt men jeg vidste ikke at danskerne spiser 146 kg kød per person per år. Det er 400 g per dag per person - det mest kødspisende folk i verden. Og alligevel er det blevet en hype at vi skal droppe kornprodukterne og spise endnu mere kød! Interviews med nogle kendte danskere, bl.a. Pernille Aalund og Price, der alle syntes det var OK at spise kød så længe dyret har haft et godt liv, men på spørgsmål om de besøgte pølsevognen var svaret JADA! Det er desværre sådanne slappensvanse vi er i forhold til dyrevelfærd.....
Ikke et program der tog stilling til noget som helst egentlig, men som offentlig TV-kanal må man måske ikke være for kritisk til dansk landbrug?

Og et mere kritisk og informationsspækket amerikansk program hvor meget af optagelserne var fra Frankrig, og dermed ikke kun fokuserede på den ekstreme situation i USA. Alle problemer: dyrevelfærd, manglende bærekraft, miljøproblemer og forurening, tømning af verdens vandreserver til kødproduktion (45% af alt rent vand går til kødproduktion), spredning af farlige mikroorganismer ligesom svine og fugleinfluenza vira, spredning af farlige sygdomme med benmel der bruges i foder, helbredsrisici ved indtag af store mængder industrielt produceret kød, dumping af billig kød i fattige lande der udkonkurrerer lokale bønder,  og sikkert mere som jeg har glemt blev dækket ind i udsendelsen-meget informativt program! Ser det gerne i genudsendelse for at få det hele med.
Tak til DR2 for fokus på tema om kød!

Pig in the City

 Man trækker lidt på smilebåndet og tænker på sex in the city -nu også pig in the city??
Pig city er et innovativt projekt der kombinerer planteproduktion og svineproduktion i samme bygning. Svin i stuen og tomater på første sal.
Projektet er tænkt at lægges til bynære områder, for eksempel industriområder, da lugtgenerne bliver taget hånd om i et avanceret teknologisk system med filtrering af luft og genvinding af affald der bruges til gødning og opvarmning af gartneriet på første sal, Man har også tænkt på dyrevelfærd, med eget slagteri så man undgår stressende transport og god plads til grisene i stalden.
Overskriften i projektbeskrivelsen hos Agrotech er jordløs svineproduktion, det er blandt andet dette der gør det mulig at gøre produktionen miljø/klimavenlig, Men ingen udendørs ture, eller roden rundt i jorden for grisene!
http://agrotech.dk/projekter/pig-city-jordloes-svineproduktion
Projektet afventer endelig godkendelse før byggeriet kan igangsættes i Svendborg
http://www.fremtidsgaarde.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=20&Itemid=25
Kødet bliver hverken økologisk eller frilandsgrise, men der ser ud til at være nogle skridt i den rigtige retning set i forhold til den nuværende storproduktion. MEN grisene kommer altså ikke udendørs nogensinde.

Spørgsmål til Dyrenes Beskyttelse om Reglerne for merkatet "anbefalet af dyrenes beskyttelse"

Dyrenes beskyttelser gør et stort arbejde for at dyrene i landbruget skal få et bedre liv, der ligner det liv et dyr vil have i naturen, med udendørsophold og mindst mulig indgriben i dyrenes naturlige adfærd.

På dyrenes beskyttelses hjemmeside kan man se de regler som en kødproducent skal leve op til for at få merkatet "Anbefalet af dyrenes beskyttelse". Kød med dette merkat, som sikrer en bedre dyrevelfærd er efterhånden tilgængelig i flere butikker, særlig svinekød.

Se: http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hvad-g%C3%B8r-vi/landbrugsdyr

Jeg har stillet nogle uddybende spørgsmål til reglerne til Dyrenes beskyttelse, med særlig fokus på grise,-)  og har fået følgende svar:

Hvordan kontrolleres det at producenterne overholder reglerne?

"Der gennemføres et årligt kontrolbesøg hos alle producenter, og det er både uanmeldte og anmeldte besøg. Dyrenes Beskyttelse har to kontrollører ansat og NaturErhvervsstyrelsen kontroller de økologiske svinebesætninger for os."

Er der nogle særlige regler for slagtning?

"Der er ikke regler for selve slagtningen, som foregår ved at grisene gruppevis bedøves med CO2. Det er muligt at vi skal stramme op på det."   

Er der nogle udenlandske producenter der er godkendt under ordningen?

"Vi har ingen udenlandske producenter, men kunne i princippet godt have dem med, hvis de overholder vores mærkekrav, og der kan gennemføres en troværdig kontrol."  

Jeg var noget bekymret over dyretransporten, blandt andet den lange transporttid og at der samles dyr op undervejs, og spurgte derfor ind til det:

"Korrekt at der er max 8 timer, og vi beregner tiden  fra den første grise kommer på bilen til den sidste grise er af bilen. De fleste grise transporteres i kortere tid, og det er muligt at vi kan stramme kravet. Dyretætheden under transport svarer til de danske regler, som giver 20 % mere plads end EU-reglerne. Jeg tror der kan opnås en større forbedring ved at reducere transporttiden fremfor at give grisene mere plads end de har i dag. Det er rigtigt at grise fra flere besætninger blandes sammen på bilen. Der sker også sammenblanding af forskellige stier fra samme besætning på bilen, og for grisen er det en fremmed gris uanset om den kommer fra en anden eller samme besætning. Det er bestemt ikke optimalt at blande grise, men det er hvad der praktisk kan lade sig gøre, da det er nødvendigt at fylde bilen op for at få økonomien til at gå op. Så længe bilen kører slås grisene ikke, og mange af dem bliver slagtet umiddelbart efter de ankommer til slagteriet."

Bliver der givet dispensation fra forbuddet mod halekupering?

Producenter af grise under mærkeordningen (øko og frilandsgrise) har stadig mulighed for at få en tidsbegrænset dispensation på 2 måneder til at halekupere pattegrise, hvis det kan dokumenteres at der er store problemer med halebidning, når grisene bliver større. Det er meget sjældent at det sker. Der var ingen dispensationer i 2011 og 1 i 2010. Der er ikke krav om smertebehandling ved halekuperingen.   

Må man godt kastrere grisene uden bedøvelse?

Må stadig udføres, hvis grisene samtidig får smertestillende behandling. Grisene bedøves ikke, da det er vanskeligt at håndtere på friland. Dyrenes Beskyttelse arbejder for at udfase kastrationen helt under mærkeordningen, og i stedet producere hangrise. Det gør vi sammen med Friland A/S i Udviklingscenter for Husdyr på Friland, hvor der arbejdes på at reducere forekomsten af ornelugt i hangrisekødet. På slagteriet testes kødet fra hangrise ved en såkaldt sniffermetode, således at kød med ornelugt sorteres fra. Vi er oppe på at at slagte mellem omkring 3500 hangrise om året, og udfordringen er at få aftagere til kødet, da mange ikke vil have hangrisekødet, selvom det testes for ornelugt.    

Er der nogle producenter af kyllingekød der lever op til merkat reglerne? 

"De økologiske slagtekyllinger lever op til vores regelsæt, men ganske få af dem har ønsket at være med i mærkeordningen. Vi vil meget gerne have dem med, men det er jo en frivillig mærkeordning."

Tusind tak til Dyrenes beskyttelse for at tage sig tid til at svare på mine spørgsmål!

Og det KAN lade sig gøre at få kød der er produceret under dyrevenlige forhold i Danmark, både kylling (de økologiske), gris, får og kvæg, som kan være mærket "økologisk" eller "frilandsgris/kvæg".

Kylling fås særlig i gårdbutikene, og hos enkelte slagtere, mens svin og kvæg og på det seneste får, fås også hos nogle af de store supermarkedskæder. Særlig Irmas kunder, som jo er den købestærke gruppe efterspørger velfærdskødet, op mod 80% af Irmas svinekød er økologisk eller fra frilandsgris, men også Superbedst har en del, endog i Fakta og Netto kan man få hakket økologisk oksekød.