onsdag den 29. februar 2012

Pig in the City

 Man trækker lidt på smilebåndet og tænker på sex in the city -nu også pig in the city??
Pig city er et innovativt projekt der kombinerer planteproduktion og svineproduktion i samme bygning. Svin i stuen og tomater på første sal.
Projektet er tænkt at lægges til bynære områder, for eksempel industriområder, da lugtgenerne bliver taget hånd om i et avanceret teknologisk system med filtrering af luft og genvinding af affald der bruges til gødning og opvarmning af gartneriet på første sal, Man har også tænkt på dyrevelfærd, med eget slagteri så man undgår stressende transport og god plads til grisene i stalden.
Overskriften i projektbeskrivelsen hos Agrotech er jordløs svineproduktion, det er blandt andet dette der gør det mulig at gøre produktionen miljø/klimavenlig, Men ingen udendørs ture, eller roden rundt i jorden for grisene!
http://agrotech.dk/projekter/pig-city-jordloes-svineproduktion
Projektet afventer endelig godkendelse før byggeriet kan igangsættes i Svendborg
http://www.fremtidsgaarde.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=20&Itemid=25
Kødet bliver hverken økologisk eller frilandsgrise, men der ser ud til at være nogle skridt i den rigtige retning set i forhold til den nuværende storproduktion. MEN grisene kommer altså ikke udendørs nogensinde.

mandag den 27. februar 2012

Spørgsmål til Dyrenes Beskyttelse om Reglerne for merkatet "anbefalet af dyrenes beskyttelse"

Dyrenes beskyttelser gør et stort arbejde for at dyrene i landbruget skal få et bedre liv, der ligner det liv et dyr vil have i naturen, med udendørsophold og mindst mulig indgriben i dyrenes naturlige adfærd.

På dyrenes beskyttelses hjemmeside kan man se de regler som en kødproducent skal leve op til for at få merkatet "Anbefalet af dyrenes beskyttelse". Kød med dette merkat, som sikrer en bedre dyrevelfærd er efterhånden tilgængelig i flere butikker, særlig svinekød.

Se: http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hvad-g%C3%B8r-vi/landbrugsdyr

Jeg har stillet nogle uddybende spørgsmål til reglerne til Dyrenes beskyttelse, med særlig fokus på grise,-)  og har fået følgende svar:

Hvordan kontrolleres det at producenterne overholder reglerne?
"Der gennemføres et årligt kontrolbesøg hos alle producenter, og det er både uanmeldte og anmeldte besøg. Dyrenes Beskyttelse har to kontrollører ansat og NaturErhvervsstyrelsen kontroller de økologiske svinebesætninger for os."

Er der nogle særlige regler for slagtning?
"Der er ikke regler for selve slagtningen, som foregår ved at grisene gruppevis bedøves med CO2. Det er muligt at vi skal stramme op på det."   

Er der nogle udenlandske producenter der er godkendt under ordningen?
"Vi har ingen udenlandske producenter, men kunne i princippet godt have dem med, hvis de overholder vores mærkekrav, og der kan gennemføres en troværdig kontrol."  

Jeg var noget bekymret over dyretransporten, blandt andet den lange transporttid og at der samles dyr op undervejs, og spurgte derfor ind til det:
"Korrekt at der er max 8 timer, og vi beregner tiden  fra den første grise kommer på bilen til den sidste grise er af bilen. De fleste grise transporteres i kortere tid, og det er muligt at vi kan stramme kravet. Dyretætheden under transport svarer til de danske regler, som giver 20 % mere plads end EU-reglerne. Jeg tror der kan opnås en større forbedring ved at reducere transporttiden fremfor at give grisene mere plads end de har i dag. Det er rigtigt at grise fra flere besætninger blandes sammen på bilen. Der sker også sammenblanding af forskellige stier fra samme besætning på bilen, og for grisen er det en fremmed gris uanset om den kommer fra en anden eller samme besætning. Det er bestemt ikke optimalt at blande grise, men det er hvad der praktisk kan lade sig gøre, da det er nødvendigt at fylde bilen op for at få økonomien til at gå op. Så længe bilen kører slås grisene ikke, og mange af dem bliver slagtet umiddelbart efter de ankommer til slagteriet."

Bliver der givet dispensation fra forbuddet mod halekupering?
Producenter af grise under mærkeordningen (øko og frilandsgrise) har stadig mulighed for at få en tidsbegrænset dispensation på 2 måneder til at halekupere pattegrise, hvis det kan dokumenteres at der er store problemer med halebidning, når grisene bliver større. Det er meget sjældent at det sker. Der var ingen dispensationer i 2011 og 1 i 2010. Der er ikke krav om smertebehandling ved halekuperingen.   

Må man godt kastrere grisene uden bedøvelse?
Må stadig udføres, hvis grisene samtidig får smertestillende behandling. Grisene bedøves ikke, da det er vanskeligt at håndtere på friland. Dyrenes Beskyttelse arbejder for at udfase kastrationen helt under mærkeordningen, og i stedet producere hangrise. Det gør vi sammen med Friland A/S i Udviklingscenter for Husdyr på Friland, hvor der arbejdes på at reducere forekomsten af ornelugt i hangrisekødet. På slagteriet testes kødet fra hangrise ved en såkaldt sniffermetode, således at kød med ornelugt sorteres fra. Vi er oppe på at at slagte mellem omkring 3500 hangrise om året, og udfordringen er at få aftagere til kødet, da mange ikke vil have hangrisekødet, selvom det testes for ornelugt.    

Er der nogle producenter af kyllingekød der lever op til merkat reglerne? 
"De økologiske slagtekyllinger lever op til vores regelsæt, men ganske få af dem har ønsket at være med i mærkeordningen. Vi vil meget gerne have dem med, men det er jo en frivillig mærkeordning."

Tusind tak til Dyrenes beskyttelse for at tage sig tid til at svare på mine spørgsmål!
Og det KAN lade sig gøre at få kød der er produceret under dyrevenlige forhold i Danmark, både kylling (de økologiske), gris, får og kvæg, som kan være mærket "økologisk" eller "frilandsgris/kvæg".

Kylling fås særlig i gårdbutikene, og hos enkelte slagtere, mens svin og kvæg og på det seneste får, fås også hos nogle af de store supermarkedskæder. Særlig Irmas kunder, som jo er den købestærke gruppe efterspørger velfærdskødet, op mod 80% af Irmas svinekød er økologisk eller fra frilandsgris, men også Superbedst har en del, endog i Fakta og Netto kan man få hakket økologisk oksekød.

 


Slagtekyllinger har de dårliste udsigter af alle landbrugsdyr.

Indenfor EU arbejdes der for at bedre velfærden for dyrene, for eksempel de bedrede forhold for burhøns som jeg lige har blogget om, det kommende forbud mod fiksering (fastspænding) af søer, og den forbrugerdrevne succes for den økologiske mælk. Disse fremskridt er dog stærkt bundet op af markedsøkonomiske hensyn.
Af denne grund er der dystre udsigter for de millioner af slagtekyllinger der vokser op under stærkt kritisable forhold. Alternativet, frilandskyllingen eller den økologiske kylling koster nemlig 100-300% mere.
Og af sundhedsmæssige og klimamæssige årsager promoveres kyllingekød fremfor svin og oksekød, noget som har ført til stærkt stigende forbrug af kyllingekød, pt ca 22 kg per år per person.

Der er imidlertid absolut ingenting der tyder på at et vegetarisk kosthold er dårligere for helbredet end at spise kød! Hvis man ofrer dyrenes sundhed og velfærd en tanke er det sidste man skulle spise netop kylling.
Så sundheden er ingen undskyldning. Sagen er vel nærmere at vi kan lide at spise kød, spørgsmålet er om vi kan lide det så meget at vi er villige til at ofre ethvert etisk acceptabelt standpunkt af den grund.
Igen efterlyser jeg det etiske aspekt hos landets fremmeste indenfor ernæring! Både dyreetik og miljøetik. Det kan i øvrigt lade sig gøre at købe kød fra frilandsdyr og økologiske besætninger i Danmark!

søndag den 26. februar 2012

Ikke alt det sukker og fedt tak! Vegansk morgenmad

En af udfordringene med et vegetarisk kosthold er at det kan blive for meget fedt, hvis man spiser nødder som snacks, er generøs med olivenolien og særlig hvis man er laktovegetarianer og spiser ost, evt. æg.

Selv er jeg for eksempel glad for grød med sukker og kanel og en god klat smør om morgenen!

Her er en alternativ vegansk morgen mad uden alt det tant og fjas som jeg kan MÆRKE er god for kroppen, anbefales virkelig:

Kogt quinoa (50 g tørvægt)
To håndfulde spirede linser
1 lille avocado i tern
1/2 æble i tern
Lidt chilisauce

Blandes og spises med ske! 


Dyreetik.dk - seriøs og informativ hjemmeside

Biovidenskabelig Fakultet ved Københavns universitet har en glimrende hjemmeside, Dyreetik.dk.


Ansvarlig for hjemmesiden er Peter Sandøe, Professor i Bioetik, og formand for Dyreetisk Råd.

Her er et link til en serie avisartikler om dyreetiske problemer, alle skrevet af ovennævnte professor:
http://www.dyreetik.dk/Om_dyreetik.aspx

Skulle man kritisere noget måtte det være den tit pragmatiske holdning som professoren indtager, En smule mere idealisme efterlyses!

Bogen "Økologiske Fødevarer, Hvor Bevæger Forbrugerne Sig Hen", kan også hentes på Fakultetets hjemmeside.

lørdag den 25. februar 2012

Dyreetik -hvilken type er du?

På hjemmesiden animal ethics dilemma kan du læse om de forskellige typer af dyreetik og tage en test for at finde ud hvilken type etiker du er. Se http://ae.imcode.com/dk/1001
Selv blev jeg, surprice surprice, klassificeret som rettighedsetiker.

fredag den 24. februar 2012

Hvorfor økologi?

Der er flere grunde til at vælge økologiske varer og produkter:

1. Bedre dyrevelfærd i økologisk landbrug
2. Mindre forurening af naturen
3. Mindre brug af skadelige pesticider, antibiotika og tilsætningsstoffer
4. Personlig sundhed

Dyrene i det økologiske landbrug må ikke i længere tid spærres inde uden lys eller omvendt med lys 24 timer i døgnet for at fremme væksten. Dyrene har mere plads at boltre sig på, og smertefulde indgreb som halekupering af grise og afskæring af dele af næbbet hos kyllinger er forbudt. Dyrene har adgang til udendørs arealer størstedelen af året. Økologiske dyr opdrættes også tit i store flokke om end meget mindre end i det industrialiserede landbrug og der bliver foretaget en hel del indgreb som afskæring af horn på kvæg og kastrering af smågrise, så lidelsen for disse dyr er relativt set mindre men ikke fjernet. Økologi løser ikke alle dyrevelfærdsproblemer. Som eksempel kan også nævnes at   i den økologiske ægproduktion er dødeligheden p.t. for hønsene dobbelt så høj (10%) som for burhønerne.

En gris producerer vel ligeså meget gylle om den er økologisk eller ej og en økoko prutter vel ligeså meget som en anden ko?  Ja, det vil jeg mene, og dette punkt er noget omstridt. Men hvis produktionsenhederne og dyretætheden bliver meget store, vil forureningen blive proportionalt større, og det vil være sværere at blive af med dyrenes urin og afføring uden at naturen tager skade. En anden kilde til forurening, kunstgødning, må heller ikke bruges i det økologiske landbrug.

En vigtig pointe er også at dyrene i økologisk landbrug ikke må fodres med gensplejset foder.

Kunstige pesticider er forbudt ved dyrkningen af økologiske afgrøder. Det vil derfor ikke være nogen spredning og ophobning af svært nedbrydbare pesticider i naturen. Dog bruges der "naturlige" sprøjtemidler for eksempel ved produktion af æbler.

Der er skrappere krav til brugen af antibiotika i økologisk kødproduktion. Det skal gå længere tid fra medicinering til slagtning, hvilket gør at risikoen for antibiotika rester i kødet og spredning af resistente bakterier er mindre.

Økologiske afgrøder indeholder ikke pesticidrester som kan være skadelige for mennesker. Ligeledes er det meget mere begrænset hvilke tilsætningsstoffer man må bruge i økologiske fødevareprodukter. Kun 38 af de ellers 350 godkendte tilsætningsstoffer er tilladt.

Om økologisk frugt og grønt indeholder flere næringsstoffer er fremdeles et omstridt emne.

Økologiske hudpleje- og husholdnings produkter kan være mere skånsomme, indeholde færre hormonforstyrrende stoffer etc., men her er reglerne ikke så stramme, så  man må læse indholdsfortegnelsen nøje og sætte sig ind i sagerne mere end man kan forvente af en almindelig forbruger.

torsdag den 23. februar 2012

Økologisk mælk er blevet for dyrt?

I gårsdagens TV-avis kunne man høre at salget af økologisk mælk er stærkt faldende. Ikke fordi danskerne drikker mindre mælk, men forbrugerne sparer og vil ikke betale prisen blev der sagt. Der er en del af de økologiske produkter der er væsentlig dyrere end dem der er produceret indenfor minimumsregelen hvad angår dyrevelfærd og kvalitet, for eksempel kylling, hvor prisen er 2-3 gange så høj, da produktion af økologiske kyllinger bare er meget dyrere, men lige det med mælken er lidt svært at forstå. Jeg var en tur i Superbedst i dag hvor man i øvrigt kunne få to økologiske svinesnitsler for 25 kroner der nærmede sig udløbsdato....OG jeg skulle have en liter økoletmælk. Den fra Arla kostede 8,50 kroner. Ikke-økologisk mælk fra samme producent: 7,95  kroner -helt ærligt! Har danskerne brug for at spare 50 øre på en liter mælk???

Ret sak være ret, nu har jeg været i Netto og kikket på mælk -den billigste ikke økologiske kostede 5,5 kroner - til gengæld var der til min fornøjelse en kvinde hvis mand foreslog at købe ikke-økomælken, og konen svarede: "Jeg køber kun økologisk!" Dermed var det afgjort. Det er kvinderne der bestemmer den slags!

onsdag den 22. februar 2012

Økologisk eller konventionelt produceret svin og kylling?

Selv om man kunne høre i TV-avisen i går at de danske økologiske grise er efterspurgte i udlandet, var det kun 90,000 af de 20 millioner grise der blev slagtet i Danmark i 2011 der var økologiske, dva ca 0,4%. Der er væsentlige forskelle både for miljøet, den enkelte forbruger og ikke mindst dyrene mellem de forskellige produktionsmetoder, hvor man skiller mellem konventionelt landbrug, eller måske bedre at kalde det industrielt, hvor dyrene er indespærret hele året på meget lidt plads, økologisk landbrug og frilandsproduktion. De to sidstnævnte har mere plads til dyrene inden døre og adgang til udendørsareal hele eller store dele af året.

Økologisk landsforening har udgivet foldere om produktion af økologisk kød og æg, blandt andet kyllinge- og svineproduktiion. Til information kommer her i tabelform de vigtigste forskelle mellem økologisk og konventionel produktion, taget fra de nævnte foldere. Hvis man studerer informationen i tabellerne vil man se at økologiske og frilandsdyr har det meget bedre end dyr i det konventionelle landbrug der er spærret inde med meget få muligheder til at bevæge sig, med høj dødelighed og mange sygdomme og skader.

Økologisk vs konventionel svineproduktion



 

Nu skal man ikke opfatte dette indlæg som om jeg er blevet fortaler for at spise kød så længe det bare er økologisk. Jeg mener fortsat at den ultimative dyrevelfærd er at lade vær med at spise dyrene. En økologisk smågris må for eksempel kastreres uden bedøvelse, En relativt ubehagelig oplevelse.. En høne i økologisk ægproduktion må derimod ikke få trimmet næbbet, en process hvor ca 1/3 af næbbet brændes af på unge kyllinger for at forhindre at hønsene hakker på hinanden. En slagtekylling får leve i 40-80 dage; en høne har en naturlig levetid på ca. 10 år. En slagtegris får leve i ca 6 måneder - den naturlige levealder for en gris er ca 20 år. Det vil jeg kalde en væsentlig forringelse af livsbetingelserne. Hvad nu enten det er økologisk eller ej.

For mere udfyldende oplysninger henvises til fødevareministeriets hjemmeside.
Der er information om alle regler vedrørende kødproduktion. Se for eksempel dette link for en opsummering af reglerne for kvæg:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forbruger/Fakta_om_koed_fra_koer_og_kalve/Sider/Fakta_om_koed_fra_koer_og_kalve.aspx
Som det fremgår af hjemmesiden er dyrevelfærden for kvæg aller bedst for fritgående dyr, bedre end for de økologiske, men disse dyr må desværre få gensplejset og ikke-økologisk foder.

Eating animals

Efter min sidste blog om dyrevelfærd, fik jeg nogle reaktioner, blandt andet fra Ib, som foreslog mig at læse bogen Eating Animals af Jonathan Safran Foer, og det har jeg så nu gjort!
Foer er filosof fra Princeton, og har udgivet to romaner inden han i 2009 udgav den mere dokumentariske bog Eating Animals. Når jeg siger mere dokumentarisk er det fordi der også er mange personlige anekdoter i bogen, særlig bedstemoren som var Holocaust survivor er nævnt mange gange, specielt hendes særlige forhold til mad, antagelig som følge af sulten under krigen.
Som jeg plejer når jeg har læst en relevant bog, følger der en kort omtale her på bloggen. Selve bogen slutter på s 269 - og så følger der et efterord og en meget langt kapitel med noter. Foer har arbejdet på bogen i tre år - man kan ikke skrive en bog om et så stort og alvorligt emne uden en hel masse research, interviews etcetera. Foer tegner et dystert bilde af den industrialiserede kødproduktion i USA, en opdrætsform som også efterhånden er spredt til næsten alle dele af verden. Dyrene behandles grusomt hele vejen igennem i denne type landbrug, det er bogens vigtigste budskab, og Foer er blevet en ivrig fortaler for at vi som forbrugere tager stilling og lader være med at købe animalske produkter fra konventionelt landbrug, det økologiske er ikke nødvendigvis signifikant bedre set fra et dyreværns synspunkt. Foer gennemgår både svine, kylling/kalkun, storfæ og fiskeproduktion. Hvis man tænker at det at spise fisk er det mest skånsomme i forhold til dyrene, må man tænke om igen i henhold til Foer -fisk er de dyr som behandles aller værst, og de har et udvklet nervesystem og oplever smerte. De dyr der udsættes for mindst lidelse relativt set er storfæ, selv om bogens mest gruvækkende beskrivelser er netop fra behandlingen af fæ under slagtningen, om hvordan det er ganske almindeligt at levende bevidste køer bliver flået og får lemme kuttet af på produktionslinjen...
Selv er Foer forlængst blevet vegetar eller rettere veganer. Han er dog klar over at det ikke er realistisk at alle bliver veganere, og han har faktisk selv indgået et slags partnerskab med Frank fra bogen, der er den eneste bonde der  opdrætter høns og kalkun han har kunnet opdrive, der driver en virksomhed hvor fuglene ikke udsættes for grader af tortur på et eller andet tidspunkt.  Foer støtter dermed udbredelsen af denne måde at producere dyr til menneskeføde på.
Foer har besøgt og gengiver mange samtaler med såkaldte "family farmers" -mindre produktionsenheder hvor dyrevelfærden er,  om ikke perfekt så i hvert fald radikalt bedre end på "kødfabrikkerne" hvor dyr lemlestes i en grad der er nærmest ubeskrivelig og uutholdelig bare at læse om. Hvis man endelig skal spise kød, så er den eneste acceptable kilde til kød fra landbruget fra disse mindre landbrug, er et af Foers budskaber. Foers mange forsøg på at få tilladelse til at besøge factory farms lykkes ikke og til sidst allierer han sig med en dyreværnsaktivist for at få førstehånds kendskab til hvordan det egentlig ser ud, ved ulovlig indtrængen på en kyllingefarm. Han taler også med en række folk i miljøet, fra myndigheder til produktions- og slagterimedarbejdere.
De miljømæssige aspekter ved moderne landbrug omtales også grundig undervejs, fra de lokale effekter på mennesker og natur til de globale, samt spredningen af farlige vira og bakterier.
Bogen er meget læsværdig og reklamen har ret når den siger at dit forhold til det at spise dyr vil ikke være det samme når du er færdig med den - selv har jeg ikke kunnet røre andet fra dyreriget end nogle økologiske æg og en chat økomælk i kaffen så længe jeg har været undervejs i Foers univers...
Som filosof kan Foer selvfølgelig byde på kvalificerede argumenter når det gælder de etiske aspekter i vores omgang med dyr, og det er det der er bogens tema, ikke hvorvidt det er sundere for den enkelte at være vegetar eller kødspiser.

Til sidst vil jeg nævne at Foer beskriver amerikanske forhold - der er ingen dyreværnslovgivning i USA i modsætning til i Europa, hvilket gør at dyrene kan presses maksimalt.


tirsdag den 21. februar 2012

Biodynamik er den nye økologi

Som noget nyt kan man nu få biodynamiske æg i Danmark. De sælges i Irma, og vil senere blive introduceret i Superbedst og Spar. Det er Danæg der distribuerer de biodynamiske æg der er produceret på Birkelundgaard.
Biodynamiske fødevarer opfylder kravene til økologiske fødevarer, i tillæg er der en række tillægskrav til biodynamiske varer.

Her står de på hylden i Irma de nye biodynamiske æg, jeg var lige på udkik efter dem, og der var gevinst i Irma i Hellerup.
Mon ikke de har dem i alle andre Irma butikker også?
De står lige midt på billedet, til venstre for de økologiske.
Prisen for 6 økoæg og 6 biodynamiske æg er den samme: 26 kroner. Pudsigt nok var det næsten udsolgt for økoæg, medens der var mange af de biodynamiske. Mærkelig i grunden når man tager i betragtning at prisen er den samme, og biodynamisk er en meget "finere" kvalitet end økologisk - biodynamiske produkter overholder kravene til økologi men der er i tillæg en hel del krav for at man kan få kalde et produkt biodynamisk.
Man kan læse mere om biodynamisk jordbrug på denne hjemmeside: http://www.biodynamisk.dk/
Biodynamiske produkter er mærket Demeter
http://da.wikipedia.org/wiki/Demeter_%28biodynamisk%29
Og så skal jeg nok love at ikke skrive mere om æg, et stykke tid!

mandag den 20. februar 2012

Sådan skal en lille gris have det!

Jer der følger lidt med her på bloggen, ved jeg har noget med grise, særlig efter jeg besøgte en konventionel grisefarm på Fyn for halvandet år siden, og så de stakkels grise, der stod i båse hvor de ikke kunne bevæge sig mere end 10 cm til siden og frem og tilbage. De stirrede fortvivlede på mig. Der var lidelse i de griseøjne. Grisen er et meget intelligent dyr, kan sammenlignes med hunde, som vi ikke kunne finde på at behandle på den måde. Men her har vi en glad lille gris med sit afkom!

søndag den 19. februar 2012

Burhøns

De biodynamiske æg som lige er blevet introduceret i Danmark er nærmest en kuriositet. Størstedelen af egproduktionen i Danmark er fremdeles via burhøns. Burhønsene har dog fået det lidt bedre her på det seneste. EU-regler der er trådt i kraft fra årsskiftet foreskriver et bur på 0,75 kvadratmeter til 10 høns. Og 15 cm pind til hver høne, samt redekasse, strøelse og slibesten til kløerne. Det svarer til at hønsene har fået et postkort mere i tillæg til det A-4 ark de havde inden at boltre sig på. Det er altså fremdeles ikke snak om luksuriøse forhold for de mange burhøns der producerer ca 56 % af de 43 mio ubearbejdede æg der sælges på et år i Danmark.
Ca 20% af æggene er økologiske. Så er der også skrabe og frilandsæg. Og nu altså biodynamiske der foreløbig kun har en producent.

lørdag den 18. februar 2012

Klimavenlig mad

Klimavenlig mad, hvem havde hørt om det for 10 år siden?
Selve ordet er nyt, men i virkeligheden er klimavenlig mad gammelt nyt -i min spæde barndom var der næsten kun klimavenlig mad - jeg har selv gravet adskillige kartofler op, spist friske jordbær og ribs fra haven, plukket blåbær i skoven... trukket fisk op med min far, hentet mælk i brune flasker, afleveret tomme mælkeflasker i en dertil konstrueret kurv.... Råmælk i spand fra naboen.
Men på 70-tallet skete der noget -lige pludselig skulle vi spise eksotisk mad og halvfabrikata kom på mode - min favorit blev hurtig en frysetørret gryderet i pose fra Toro, Meksikansk Gryde hed den, tilsæt kun vand og hakkekød....smagte vidunderlig, men var produceret på en fabrik af råvarer der kom alle vegne fra, distribueret rundt i hele landet, og fuld af tilsætningsstoffer og pakket i svært nedbrydbar emballage...
En udvikling der har fortsat i mange år - nu er friske tropiske frugter og konserverede varer fra hele verden tilgængelige i stort udvalg selv i den mindste Brugs langt ude på landet.

Men der er ved at ske noget - ord som klimavenlig mad er ved at vinde indpas.

Hvad ligger det egentlig i klimavenlig mad? 25% af CO2 udslippet kommer i følge videnskab.dk fra fødevarer som vi ikke spiser, og spiser - i samme publikation kan man læse at dette kan nedbringes med ca 2/3! Hvordan? Hovedsaglig ved at spise en KØDFATTIG diæt - godt for helbredet, dyrene, naturen OG klimaet! En kæphest her på bloggen;-) Men der er også mange andre faktorer der kan bidrage til en mere klimavenlig mad;

Hermed nogle råd til klimavenlig mad:
Spis mindre kød.
Kylling og svin er mere klimavenlig end okse og lam.
Plantemad er mere klimavenlig end animalsk (kød, æg, mælk)
Spis lokalt produceret mad, og i hvert fald ikke mad der er fragtet med fly.
Årstidens grønsager og æbler/pærer fra Danmark
Vand fra hanen, ikke fra flaske.
Kartofler fremfor ris.
Undgå mad der er i dyrket i opvarmede drivhus, undtaget solenergi.
Undgå spild af mad.
Pas på med emballagen -stanniol etc.
Brug indkøbsnet.
Cykle eller gå til supermarkedet.
Spis økologisk.
Recirkuler glas og dåser.

fredag den 17. februar 2012

Højproteinkure er egoisme sat i system

Arne Astrup og kollega ChristianBitz har lige udgivet en slankekogebog, der føjer sig ind i rækken af anbefalinger om et forhøjet proteinindtag. Fordi det er sundt at spise en hel masse animalsk protein?, en trend der iøvrigt vagte ramaskrig i de samme kredse da Atkinskuren blev lanceret. Nej da, fordi at så kan man tabe sig, og alligevel blive ved med at spise en masse! Tabe sig uden at mærke sult! Blive ved med at fordre madafhængigheden, uden at mærke noget.
"Verden bedste kur" er den pompøse titel på bogen. Hvordan kan det være at såkaldte ernæringseksperter er så blinde?
Værre endnu bliver højprotein diæter også promoveret som sundhedsfremmede og endog helbredende af diverse halvstuderede kostvejledere og sundhedsguruer.

Her til morgen læste jeg på Kiras hjemmeside at damen står op kl. 5 om morgenen for at spise! så hun kan være klar til crossfit kl 7, uden at være sulten, og der skulle kød på bordet -så vidt jeg ved har damen vægtproblemer, men for al del, bliv ved med at spise, prop jer med kød til det tyder ud af ørerne, så længe bare taljemålet bliver en lille smule mindre. Og Kira er ikke alene, nettet og ugeblader m.m. bugner af lignende anbefalinger.
Det ville da også bare være helt i orden hvis det kun var et spørgsmål om fedme eller ej, for hvad rager det mig at over halvdelen af den danske befolkning går rundt og er mere eller mindre fede, samt hvilken metode de bruger i det i og for sig udmærkede projekt at tabe sig?

Hvis det ikke var for det faktum at det er super egoistisk at spise animalske proteiner for at tabe sig uden at blive sulten, var jeg slet ikke meningsberettiget. Men det er egoisme af tre grunde:

1. Produktionen af billig animalsk protein påfører en hel masse dyr megen lidelse.
2. Kødproduktion i stor skala belaster miljøet, ved forurening.
3. Der er underskud på mad i verden, og hvis mange skal spise store mængder kød er der mindre til dem der er i desperat underskud på mad.

Så her er hvad jeg vil foreslå:
1. Lad være med at promovere kødspiseri og også fisk i store mængder -det er ikke bærekraftig og næppe sundhedsfremmende.
2. Det er ikke farlig at være sulten, og i hvert fald hvis du er en kvinde over 40, er den eneste vej til den smalle talje et vidst mon af sult, så tillad dig at være sulten, uden umiddelbart at putte noget i munden. Den bedste måde at lære sig at leve med sultfornemmelser på er at faste, hvis man ellers kan tåle det, for så er du sulten i så lang tid at du bliver på en eller anden måde nødt til at lære at håndtere det at være sulten. Hvis man nu skal blande sig i folks spiseri, hvilket er blevet lidt af en grille, så er det måske det bedste råd -lær dig at acceptere sultfølelsen. Mennesket er faktisk skabt til at gå uden mad i dagesvis, det er ikke meningen at vi skal spise os mætte flere gange om dagen.
3. Spis overvejende plantebaseret føde. Hvis du vil tabe dig så lad vær med at spise sukker og melprodukter, samt fede mælkeprodukter. Dermed gør du noget godt for miljøet, for dyrene, for andre mennesker, og for dig selv.
4. Se madafhængigheden i øjnene, og sig nej til at lade den styre dig. Hvis maven rumler lidt er det bare fordi den er tom - andet er det ikke.

torsdag den 16. februar 2012

At skralde

Kære Sofie, og alle andre i fattigDanmark
- der er faktisk mulig at leve næsten uden penge, også i Danmark -ikke ligefrem en ønskesituation, men det kan lade sig gøre.

En af mulighederne er at blive friganer, eller freegan, som det hedder på amerikansk-engelsk, en livsstil og bevægelse der af forskellige grunde er blevet en trend i USA, og som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen. Fænomenet har efterhånden fået en dansk betegnelse; at skralde. Selv såkaldt respekterede borgere bliver skraldere, som en form for politisk aktivisme, en protest mod det faktum at der kasseres tonsvis med fuldt brugbar mad både fra husholdninger, restauranter og butikker, og sikkert også i produktions- og distributionsleddene - husker i alle agurker der blev smidt ud sidste år fordi et par mennesker i Tyskland havde blevet smittet med nogle skrappe bakterier, muligvis fra agurker? -det viste sig nu ikke at være tilfældet.
Friganere tager mad primært fra containere ved supermarkeder - det er lovligt så længe området/containeren ikke er aflåst.
Det er ikke farlig at spise frugt med pletter, mad der lige er gået ud på dato eller brød der ikke er dagsfriskt - men den slags er ikke salgbart og bliver derfor fjernet fra hylderne og kan findes i containerne bag supermarkedet. I Danmark er det ikke almindelig at dykke ned i containere efter mad, de fleste af os ville nødig blive set af naboen medens vi graver rundt - men det er et kulturspørgsmål man kan tage sig sammen til at overkomme. Det er for eksempel helt akseptabelt at køre rundt og tage storeskrald der bliver sat ud på gaden - har jeg brugbare ting jeg gerne vil af med, sætter jeg dem ud i god tid, og det bliver altid taget. I Norge hvor jeg kommer fra, ville man tro man var noget forstyrret hvis man satte ting ud på gaden for at folk skulle tage det...
En politisk ukorrekt opfordring? Jeps.

Og for al del, tro ikke at jeg mener at det er løsningen på fattigdomsproblemerne i Danmark og i verden at fattige mennesker skal tvinges til at leve af skrald. Fattigdom er et socialt problem der kræver en politisk løsning.
At skralde er i vores del af verden først og fremmest en politisk aktivitet. En reaktion mod overforbrug og det faktum at der kasseres store mængder brugbar mad.

Link til dansk hjemmeside om at skralde: http://gratismad.com/hvordan.html

onsdag den 15. februar 2012

Some animals are more equal

Kan du forestille dig at hoppe nogle tiår eller endog hundrede år frem i tid, og kikke tilbage på vores tid? Set i bagspejlet, og måske historiens forvrængning virker fortidens mennesker mange gange primitive på os, ubevidste om de realiteter de er en del af - og det er nok svært at SE når vi alle deler den samme verdensanskuelse.
Hvis jeg prøver, som et tankeeksperiment at forestille mig hvordan fremtiden vil se på os, tænker jeg at en af de ting der vil vække undring, er vores forhold til dyrene....hvordan vi på en måde blev mere og mere opmærksom på dyrenes velfærd, nogle reddede endog edderkoppe og myg... Kun det bedste foder er godt nok for vores hund og kat, som vi efterhånden behandler som familiemedlemmer, OG samtidig er elendigheden for dyrene i pels- og fødevareproduktion i hvert fald ikke aftagende som konsekvens af det industrialiserede højeffektive landbrug - dyr spærres inde med meget lidt plads, de kan bogstavelig talt ikke bevæge sig, og får alskens skader og sygdomme som følge deraf og dødeligheden er stor - mange dør under stærkt kritisable dyretransporter - og uendelig mange dyr lider som følge af menneskernes behandling.

Descartes påstand om at dyrene er mekaniske væsener, der ikke føler noget er vidst utrolig sejlivet, i hvert fald ser mange der har dyr i sin varetægt for pels og mad-produktion til at dele den opfattelse.
Selvfølgelig er der gode avlere der tager vare på dyrene, giver dem plads til at boltre sig i naturen etc.
MEN Kan en der opfostrer dyr til føde og beklædning blive rigtig "god" ved dyrene? Hvis vi drager en parallel til menneskeverden, ville vi nok ikke have det godt med en nokså fin behandling hvis vi vidste vi skulle aflives og spises i 25-årsalderen. Nå, men dyrene har ikke nogen bevidsthed om sin egen eksistens eller liv og død siges det. Mon det er rigtigt? Og selv om det skulle være tilfældet, giver det os ret til at behandle dyrene dårligt? Det er for længst hævet over tvivl at dyr oplever smerte, fysisk men også psykisk, for eksempel ved adskillelse fra sin familie.
Vi lukker øjnene, for vi vil jo gerne have det billige kød i supermarkedet.....Det er kun 1% af kødet der sælges som er økologisk læste jeg forleden dag, medens op mod 20% SIGER de vælger økokødet;-).  Og kæledyrene: Dem giver vi foder som nogle andre lidt mindre værdige dyr har måttet bøde med livet for at fremstille. Sygt.