tirsdag den 31. juli 2012

Kød produceret i laboratoriet!
















En ven sendte mig dette link: http://www.huffingtonpost.co.uk/andre-langlois/labgrown-meat-an-ethical-revolution_b_1693652.html. Artiklen omtaler produktion af kød til menneskeføde i laboratorier, altså at man med udgangspunkt i celler fra rigtige dyr får disse til at formere sig i laboratorier og på denne måde producerer kød uden dyrehold. Kontroversielt? Ja, helt sikkert ud fra både etiske, ernæringsmæssige og mange andre aspekter. Men det er i hvert fald indenfor rækkevidde at producere kød på denne måde. Måske kan det løse nogle problemer både med hensyn til forurening/klima og dyreetik i fremtiden. Det er i hvert fald efter sigende miljøhensyn og stigende efterspørgsel der er drivkraften bag forskningen. For at efterspørgselen efter kød som føde kommer til at falde fordi vi overgår til vegetarisk føde er ikke lige indenfor rækkevidde. Tvært imod. De fleste veganere vil nok ikke juble over denne nye mulighed, men måske de kødelskende på sigt, og dem bliver der som bekendt flere af eftersom store befolkningsgrupper der traditionelt har spist meget lidt kød overgår til et mere kødbaseret moderne vestlig kosthold.
Hvad jeg synes? Umiddelbart virker det frastødende.

lørdag den 28. juli 2012

Hvorfor idyliske grisebilleder?


















Er der en pointe med alle de søde grisebilleder her på bloggen? Billeder der viser grise i det fri som spiser, bader, hygger sig, viser omsorg m.m. Ja det er der da. Bortsæt fra at grisene er søde er det min pointe at glade grise der får udfolde sig naturligt udviser en adfærd som bliver stærkt hemmet under de forhold som gælder i almindeligt grisehold, hvor grisene stænges inde i trange båse hvor de ikke kan bevæge sig mere en nogle få centimeter - hele livet igennem.

torsdag den 26. juli 2012

onsdag den 25. juli 2012

Rigtig FRISKE danske grøntsager

Køber du danske økologiske grøntsager i supermarkedet? De er som regel gode, synes du, men kun indtil du har prøvet den helt friske vare fra en gårdbutik som er høstet samme dag eller dagen før, og ikke har været igennem flere dage i pakke- og distributionskæden. Eller grøntsager i poser fra for eksempel Din Baghave, Kiselgården eller KbhFF som jeg er medlem af - de sidstnævnte er meget billigere. Og kvalitet og friskhed er fantastisk når man er vandt til supermarkedsvarerne!
Dagens pose!



Posen!
Denne uge har jeg fået bredbladet persille, skalotteløg, tomat, sukkerærter, peberfrugt, squash, en kæmpe spidskål, paksoi et halvt kilo tomat og et kilo kartofler, alt biodynamisk undtagen sukkererter og paksoi som "kun" er økologisk.
Smørstegte kartofler lige om lidt, ikke sååå sundt men smager vidunderlig!

lørdag den 21. juli 2012

Framtiden i våre hender






FIVH er en norsk miljøorganisation grundlagt i 1974 på initiativ af Erik Damman. Mon ikke den også er lidt kendt i Danmark, jeg kender i hvert fald en der har hørt om organisationen. Efter at have lavet min liste over ting JEG kan og vil gøre for miljøet var der et punkt på listen jeg fluks bestemte mig for at realisere; at støtte en miljøorganisation. Jeg har valgt at melde mig ind i FIVH, en organisation jeg kender fra medierne i Norge fra min tidlige ungdom. De vigtigste arbejdsområderne er: Forbrug, leveløn, klima, etiske investeringer, grøn økonomi, højhastighedstog, solenergi og grøn mad. Du kan læse om organisationen her: http://www.framtiden.no/.

Mine danske læsere kan måske informere mig om hvad der er den tilsvarende danske organisation?

fredag den 20. juli 2012

Nytter det noget?

























Man kan tit læse i medierne at den individuelle fokus på økologi og en mere miljøvenlig livsstil er udtryk for en romatisk indstilling til tingene og ingen effekt har på miljø og bærekraftig udvikling. Det er sådan set rigtig at jeg alene kan intet gøre der har betydning for den globale udvikling, endog ikke den lokale her i mit eget nabolag. Men hvis vi bliver mange, både privatpersoner, politikere og andre der arbejder for at ændre på tingenes tilstand mon det ikke til sidst vil gøre en forskel? Eller er pengegriskheden og den evindelige jagt på profit og flere materielle goder en uovervindelig kraft?
Med fare for at blive stemplet som naiv deler jeg hermed en lille liste over ting jeg kan og vil og gør, nøglen er at forbruge mindre:
1. Mindre smid ud - sælge og give væk ting jeg ikke længere har brug for
2. Mindre brug af CO2 belastende transport: Fly og bil, bruge cyklen i stedet for
3. Mindre energiforbrug: Strøm, gas, vand og bensin
4. Mindre forbrug af miljøbelastende fødevarer som industrifremstillet mad og kød, rengøringsmidler, tøj m.m. 
5. Spise økologisk og mad der er produceret lokalt. Spise mindre.
6. Bruge miljøvenligt fremstillede produkter
7. Et lavere forbrug: Generelt købe og bruge færre miljøbelastende og ressorceudtømmende varer og tjenester
8. Købe kvalitetsvarer som holder længere.
9. Støtte organisationer der arbejder for grønne mål
10 Producere mindst mulig affald.

onsdag den 11. juli 2012

Vegetarhippieposen ;-)




















Har i hoppet med på trenden om lokalt produceret økologisk og biodynamisk mad? Det har denne halvhippie, og  tænkte lige i havde lyst til at se indholdet i en af poserne med økologiske/biodynamiske frugt og grøntsager produceret på Sjælland, fra KbhFF, som jeg har blogget om tidligere. Denne uge er det som i kan se en spidskål, et kilo kartofler, en poser ærter, et bundt løg, en kurv med jordbær, to små auberginer, fem tomater og en broccoli, hvoraf auberginen, kartoflerne, tomaterne, spidskålen, løget og broccolien er biodynamisk dyrket, det andet økologisk. I love it!
Prøv det lige!

søndag den 8. juli 2012

Gårdbutiken Stengården i Birkerød




















På gårdbutiken Stengården i Birkerød får man alt hvad man har brug for af økovarer og mere til - der sælges varer fra hele verden i butiken, så det er ikke kun et spis-lokale-fødevarer-koncept. Men det er der også, og det var primært det jeg var ude efter i dag, på mit første besøg i butiken. Skulle gerne være regelmessig kunde, men det er lidt langt væk fra Charlottenlund desværre.
Grønt fra Stengården
udvalget af tomater







































Se lige et par billeder fra grønt afdelingen samt mine indkøb - jeg købte ind for 300 kroner og der er mad til en hel uge:
700 g boghvedekorn, 1 kg brune ris, 700 g røde linser,700 g flækerter, 1 pk risnudler
Fra Stengårdens egen produktion:
Stor broccoli, Stor supersprød romainesalat, 10 nylagte æg, 3 kg nye kartofler, 1 pose hestebønner
Friske varer udefra:
3 kæmpestore solmodne tomater, 1 lille glas nyslynget honning fra Peter;-)
Dagens indkøb




















Skal lige sige at så friske grønsager som i gårdbutiken får man ikke i noget supermarked, salaten og broccolien er skåret i dag - for max et par timer siden, og det gør altså en forskel!
Stemningsbillede fra gården