onsdag den 19. december 2012

Er lokalt produceret mad ikke altid bedst?

Vi har efterhånden fået at høre rigtig mange gange at hvis vi vil spise klimavenligt er det lokale fødevarer der gælder, Dette er en sandhed med modifikationer i følge Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF, det kommer nemlig helt an på produktionsmetoderne, som i mange tilfælde kan være energitunge i vores del af verden. Nu ved vi jo efterhånden at det ikke er nogen god ide at spise frugter der er dyrket i drivhuse udenom sæsonen. Tungt produktionsudstyr er også en klimafaktor. Lowtech produktion i et udviklingsland kan give en vare mindre klimaaftryk end en high tech produceret tilsvarende vare fra et i-land, på trods af transporten.
Transportdelen udgør gennemsnitlig mindre end 10% af det totale klimaaftryk for en fødevare, hoveddelen er dyrkning og tilberedning. Hos forbrugeren er lang og energikrævende tilberedning en væsentlig faktor, samt spild af mad som jeg har skrevet om tidligere.

Gitte Seeberg mener certificeringsordninger som Fairtrade og MSC for bæredygtig produceret fisk er vejen frem.

Raw food produceret i egen have er nok det sikreste;-)

Les Gitte Seebergs artikel i Information:
http://www.information.dk/320290
pudsig karriereskift forresten fra LA til WWF

tirsdag den 18. december 2012

Kæmperejer

















Ja, de smager godt, og jeg indrømmer jeg har spist mange af dem, MEEN det er noget der bør begrænses. Opdrettede kæmperejer fra Bangladesh, Vietnam og Thailand er både på WWF og Greenpeace fyfy liste, af miljømessige (forurening) og helbredsmæssige (antibiotikarester) årsager.
I tillæg har rejefarmene fortrængt tropiske skove der har været vigtige for at opretholde balancen i de regionale økosystemer.
Rejerne får overalt herhjemme, men i Sverige er det anderledes, der er der mange kæder og butikker der har bannet kæmperejerne: http://www.b.dk/nationalt/svenske-butikker-boykotter-kaemperejer-fra-asien. I Danmark har WWF og Greenpeace foreløbig ikke fået gehør for deres opfordringer til distributører af tigerrejer om at holde op med at sælge rejerne.

fredag den 7. december 2012

Kunst for en hund!















Der findes mange måder at hjælpe dyrene på: Ved ikke at spise dem, ved at undlade at bruge produkter der er fremstillet fra dyr, og ved at hjælpe dyr der har det svært blandt andet.

Min ven Ibs hjerte banker særligt for hunde, hun er en hundepige;-)

Her til jul arrangerer hun en event, hvor hun samler penge ind til krgh.dk, en forening som hjælper græske gadehunde på Kreta, ved at støtte et hjem for hjemløse hunde som er blevet forladt af sin ejer og derfor lever et sølle liv på gaden. Linda Lucas' hundeinternat modtager alle hunde som hun finder eller som bliver henvist til henne. Det er et stort projekt og der mangler ressourcer til at tage sig ordentlig af hundene. Man kan gennem foreningen også adoptere en græsk gadehund her hjemme i Danmark.

Ib har sammen med maleren Per Hillo lavet et fantastisk julelotteri, hvor alle penge der kommer ind går ubeskåret til arbejdet med de græske gadehunde. For hundre kroner kan du købe et lod, og deltage i trækningen af fem små billeder malet af Per Hillo på mursten!

Gå ind på Ibs fine blog Ibbyheart.com og se hvordan du kan deltage i lotteriet/indsamlingen:
http://www.ibbyheart.com/3/post/2012/12/kunst-for-en-hund.html

Selv faldt jeg lidt for lille Balder, som er 5 måneder gammel og mangler et hjem:


mandag den 3. december 2012

Vegansk vintertøj -tror jeg da

For noget tid siden skrev jeg om at det nok kunne blive en kold fornøjelse vinterstid i Danmark med den veganske livsstil.
I dag fandt jeg en lækker parka i Magasin, fra Designers Remix, så det er ren fashion;-)
Ren bomuld med polyester for, ingen fjæder, pels krave, ikke engang fake fur - det er jo også et dårlig signal med fake fur;-)
Her er den: OG nu kan jeg rigtig få testet den med det samme for vinteren er kommet til DK!


The Diet War

















På min anden blog, mad og MS, har jeg tidligere skrevet om John McDougall, passioneret veganer med ordet i sin magt. http://anita-madblog.blogspot.dk/2012/02/vegetarisk-dit-vs-paleo-dit-for-ms-john.html Har du god tid, kan du se hans 54 min video The Diet War via linket nedenfor.
Hans budskab er at veganer diæter gør dig slank og rask, mens den såkaldte paleo diet og relaterede diæter der har højt indhold af kød, gør dig syg og fed..
I tillæg ødelægger vi verden med vores kødspiseri, og det ved vi jo godt, ikke?
Se med her:
https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=srkd-irmrC0

søndag den 2. december 2012

Tilbud på dyrevelfærd

Det lyder som en dårlig joke, men det er rigtigt: Hos Dyrenes beskyttelse kan man tilmelde sig en mailing liste og så modtager man en liste over tilbud på økologiske animalske produkter og frilandsprodukter for den kommende uge. Det kan se sådan ud: