torsdag den 31. januar 2013

Vi vil have den billigste mad

Sandheden om vores madvaner er at vi vil bruge mindst mulig penge på mad. Sådan er vores kultur, sådan er det bare. Derfor har blandt andet dyrevelfærdskød dårlige kår. Ca en procent af kødet der omsættes i Danmark er øko/frilands. Så længe vi vil have det billigste bliver det ikke anderledes. Men vi kunne tage skridtet videre. Vi kunne som verdens mange fattige leve på kartofler, ris, bønner og lidt grøntsager. Gulerødder, kål og løg er for eksempel meget billige fødevarer. Æbler er heller ikke dyrt, eller bananer og appelsiner. Det kunne vi leve meget billigere af og endog sundere og bedre for miljøet. Men vi vil have kød, og den store billige svineproduktion er god for Danmarks økonomi, og vi har jo pengene. Vi er et af de lande i verden der bruger den mindste procentvise andel af indtægten på mad. I discountbutikker, og ikke som franskmændene i dyre specialforretninger. Samtidig er vi også langt fremme, relativt set, når det gælder forbruget af økologiske varer, særlig mælk, æg og enkelte grønsager. Men alligevel bruger vi altså meget lidt på mad.
Konklusionen er at vi er fucked (nyt dansk ord;-) både når det gælder dyrevelfærd, kvalitetsmad og miljø påvirkning. Desværre.
http://www.information.dk/449675

Ingen kommentarer:

Send en kommentar