mandag den 3. december 2012

Vegansk vintertøj -tror jeg da

For noget tid siden skrev jeg om at det nok kunne blive en kold fornøjelse vinterstid i Danmark med den veganske livsstil.
I dag fandt jeg en lækker parka i Magasin, fra Designers Remix, så det er ren fashion;-)
Ren bomuld med polyester for, ingen fjæder, pels krave, ikke engang fake fur - det er jo også et dårlig signal med fake fur;-)
Her er den: OG nu kan jeg rigtig få testet den med det samme for vinteren er kommet til DK!


The Diet War

















På min anden blog, mad og MS, har jeg tidligere skrevet om John McDougall, passioneret veganer med ordet i sin magt. http://anita-madblog.blogspot.dk/2012/02/vegetarisk-dit-vs-paleo-dit-for-ms-john.html Har du god tid, kan du se hans 54 min video The Diet War via linket nedenfor.
Hans budskab er at veganer diæter gør dig slank og rask, mens den såkaldte paleo diet og relaterede diæter der har højt indhold af kød, gør dig syg og fed..
I tillæg ødelægger vi verden med vores kødspiseri, og det ved vi jo godt, ikke?
Se med her:
https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=srkd-irmrC0

søndag den 2. december 2012

Tilbud på dyrevelfærd

Det lyder som en dårlig joke, men det er rigtigt: Hos Dyrenes beskyttelse kan man tilmelde sig en mailing liste og så modtager man en liste over tilbud på økologiske animalske produkter og frilandsprodukter for den kommende uge. Det kan se sådan ud:















fredag den 30. november 2012

Go vegan!

















Ny dansk hjemmeside/organisation:  Hjemmesiden hvor du kan læse mere om Go Vegan: http://www.govegan.dk/forside

Go vegan bygger deres organisation omkring et abolitionisme paradigme, altså at dyr skal frigøres fra at være slaver for mennesker, gennem en vegansk livsstil.

Vegansk livsstil indebærer meget mere end ikke at spise kød:
-at ikke spise kød, æg, mælkeprodukter, honning, fisk og andre animalske produkter, men kun indtage vegetabilske produkter
-at ikke bruge pels, læder, uld, silke, fjæder eller dun til beklædning, møbler o.l., i stedet for bruges plantebaserede produkter som bomuld og hør samt syntetiske produkter som acryl og polyester.
-at ikke udnytte dyr til underholdning , inkl. besøge zoo, circus med dyr, safariparker m.m.
- at ikke holde kæledyr
- at ikke bruge kosmetik og andre produkter der er testet på dyr, samt når det er mulig undgå at bruge medicin.

Er vi klare?

























Er vi klare til de omstillinger som der kræves af os alle for at redde miljøet og kloden?
Er vi klare til at holde op med at rejse verden tynd med transportmidler drevet af fossile brændstoffer?
Er vi klare til at lade bilen stå og bruge cykel og offentlig transport?
Er vi klare til at vælge vores varer med omhu og holde op med at købe nyt bare fordi det er rart med noget nyt?
Er vi klare til at holde op med at spise kød og mad transporteret fra den anden side af kloden?
Er vi klare til at reducere energiforbruget i boliger og andre bygninger?
Er vi klare til at producere mindre affald?
Er vi klare til at gøre vores omgivelser mere grønne ved at plante mere?

mandag den 26. november 2012

Mere om kost og CO2-udslip

Jeg har tilladt mig at låne nogle data fra Henrik Saxes tidligere omtalte publikation omkring mad og CO2 eller mere generelt Drivhusgas (GHG) emmision. I figuren nedenfor ses hvordan forskellige kostsammensætninger påvirker kostens bidrag til GHG emmision. ADD står for almindelig dansk kost og NND for Ny nordisk kost i forskellige varianter. At skære ned på forbruget af kød, alkohol og søde sager indenfor NND paradigmet, kan medføre næsten 30% reduktion klimabelastningen inden.
I Saxes artikel bibeholder man et højt proteiindtag, 137 g per dag da man antager at et højt proteinindtag virker forebyggende i forhold til overvægt og kronisk sygdom. Hvis man er villig til at reducere proteinindtaget til for eksempel 1 g per kg kropsvægt per dag, hvilket i henhold til andre kilder skulle være mere end tilstrækkelig (WHO siger minimum 0.6-0,8 g per kg per dag) kan man nemt komme frem til et meget lavere GHG udslip, da man kan reducere ytterligere på indtaget af animalske fødevarer. Denne type scenario er ikke med i Saxes artikel.

Som man kan læse fra diagrammet,  er den store CO2-"synder" kød, sammen med alkohol, mejeriprodukter og søde sager på andenplads. Særlig storfekød er belastende på miljøet - det er jo også knyttet til øget forekomst af visse sygdomme, så det kan vi nemt undvære?



Interessant er det også at det at være laktovegetarianer med højt proteinindtag ikke giver mindre miljøbelastning end et moderat indtag af svine- og kyllingekød.



lørdag den 24. november 2012

Ny klimarapport: 4 graders temperaturstigning

FNs kommende klima rapport bliver skræmmende læsning: Reviderede tal fra klimaforskningen tilsiger en temperaturstigning på 4 grader, måske mere i Europa henimod slutningen af århundredet. Vi står foran hvad der kan vise sig at blive en global katastrofe. Katastrofe fordi når vi først er kommet derhen er der ingen vej tilbage. Det vil sige når de fossile brændstoffer er brugt op, vil der måske komme en normalisering igen på et tidspunkt, men så snakker vi om årtier og århundreder, altså i det meget lange perspektiv. Menneskeheden vil nok overleve men vilkårene synes uoverskuelige: Stigende vandstand, tørke og madmangel nogen steder, oversvømmelser og voldsomt vejr og deraf følgende ødelæggelser andre steder. Kan det stanses? Ja, delvis siges det, men vil vi gøre det der skal til? Det er der ingenting der tyder på.
Paradoksalt er der samtidig, for eksempel i Danmark et politisk mål, ja faktisk mål nummer et, at få gang i det private forbrug, som er centralt når det gælder netop at fremkalde forurening og øget CO2-udslip, for at få gang i den skrantende økonomi.
Man kan læse om de nye tal mange steder. Her en artikel i Politiken for nogle dage siden:
http://politiken.dk/videnskab/ECE1815749/klimaekspert-naeste-fn-klimarapport-vil-skraemme-alle-fra-sans-og-samling/