Ny klimarapport: 4 graders temperaturstigning

FNs kommende klima rapport bliver skræmmende læsning: Reviderede tal fra klimaforskningen tilsiger en temperaturstigning på 4 grader, måske mere i Europa henimod slutningen af århundredet. Vi står foran hvad der kan vise sig at blive en global katastrofe. Katastrofe fordi når vi først er kommet derhen er der ingen vej tilbage. Det vil sige når de fossile brændstoffer er brugt op, vil der måske komme en normalisering igen på et tidspunkt, men så snakker vi om årtier og århundreder, altså i det meget lange perspektiv. Menneskeheden vil nok overleve men vilkårene synes uoverskuelige: Stigende vandstand, tørke og madmangel nogen steder, oversvømmelser og voldsomt vejr og deraf følgende ødelæggelser andre steder. Kan det stanses? Ja, delvis siges det, men vil vi gøre det der skal til? Det er der ingenting der tyder på.
Paradoksalt er der samtidig, for eksempel i Danmark et politisk mål, ja faktisk mål nummer et, at få gang i det private forbrug, som er centralt når det gælder netop at fremkalde forurening og øget CO2-udslip, for at få gang i den skrantende økonomi.
Man kan læse om de nye tal mange steder. Her en artikel i Politiken for nogle dage siden:
http://politiken.dk/videnskab/ECE1815749/klimaekspert-naeste-fn-klimarapport-vil-skraemme-alle-fra-sans-og-samling/

Ny nordisk hverdagsmad og klima

Lokale fødevarer, økologi og mindre kød er stikord for ny nordisk hverdagsmad(NND), Afhængig af hvilken version af NND man vælger, kan man reducere klimaaftrykket med op til 27% i forhold til almindelig dansk kost. Effekten afhænger af tre faktorer; Reduceret kødforbrug, lokale fødevarer og økologi. Henrik Saxe fra Fødevareøkonomisk institut på KU har skrevet om dette i Climatic Change - Information har i dag en artikel om klima og mad med udgangspunkt i Saxes artikel:
http://www.information.dk/317210
Kan JEG redde verden, er overskriften på denne artikel som dermed henspejler på udtrykket "man kan ikke redde verden alene" -  som oftest bruger vi udtrykket som en dårlig undskyldning for at vi ingenting gør, men i stedet for vælter os i mad og ignorerer verdens sult og miljøproblemer. Sandheden er at vi kan redde verden - det er endog nemt, der kræver "bare" at vi alle, som enkeltpersoner og samfund gør det der skal til - den sidste analyse står for egen regning, ikke Informations;-)

Omtale af Saxes forskning på KUs hjemmeside:
 http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2012/2012.9/spis-sund-mad/

Se relativt cool video med Henrik Saxe om miljø og mad:
http://www.youtube.com/watch?v=tI2l49NKhe4 

Framtiden i våre hender

FIVH er en norsk miljøorganisation grundlagt i 1974 på initiativ af Erik Damman. Mon ikke den også er lidt kendt i Danmark, jeg kender i hvert fald en der har hørt om organisationen. Efter at have lavet min liste over ting JEG kan og vil gøre for miljøet var der et punkt på listen jeg fluks bestemte mig for at realisere; at støtte en miljøorganisation. Jeg har valgt at melde mig ind i FIVH, en organisation jeg kender fra medierne i Norge fra min tidlige ungdom. De vigtigste arbejdsområderne er: Forbrug, leveløn, klima, etiske investeringer, grøn økonomi, højhastighedstog, solenergi og grøn mad. Du kan læse om organisationen her: http://www.framtiden.no/.

Mine danske læsere kan måske informere mig om hvad der er den tilsvarende danske organisation?

Klimavenlig mad

Klimavenlig mad, hvem havde hørt om det for 10 år siden?
Selve ordet er nyt, men i virkeligheden er klimavenlig mad gammelt nyt -i min spæde barndom var der næsten kun klimavenlig mad - jeg har selv gravet adskillige kartofler op, spist friske jordbær og ribs fra haven, plukket blåbær i skoven... trukket fisk op med min far, hentet mælk i brune flasker, afleveret tomme mælkeflasker i en dertil konstrueret kurv.... Råmælk i spand fra naboen.
Men på 70-tallet skete der noget -lige pludselig skulle vi spise eksotisk mad og halvfabrikata kom på mode - min favorit blev hurtig en frysetørret gryderet i pose fra Toro, Meksikansk Gryde hed den, tilsæt kun vand og hakkekød....smagte vidunderlig, men var produceret på en fabrik af råvarer der kom alle vegne fra, distribueret rundt i hele landet, og fuld af tilsætningsstoffer og pakket i svært nedbrydbar emballage...
En udvikling der har fortsat i mange år - nu er friske tropiske frugter og konserverede varer fra hele verden tilgængelige i stort udvalg selv i den mindste Brugs langt ude på landet.

Men der er ved at ske noget - ord som klimavenlig mad er ved at vinde indpas.

Hvad ligger det egentlig i klimavenlig mad? 25% af CO2 udslippet kommer i følge videnskab.dk fra fødevarer som vi ikke spiser, og spiser - i samme publikation kan man læse at dette kan nedbringes med ca 2/3! Hvordan? Hovedsaglig ved at spise en KØDFATTIG diæt - godt for helbredet, dyrene, naturen OG klimaet! En kæphest her på bloggen;-) Men der er også mange andre faktorer der kan bidrage til en mere klimavenlig mad;

Hermed nogle råd til klimavenlig mad:
Spis mindre kød.
Kylling og svin er mere klimavenlig end okse og lam.
Plantemad er mere klimavenlig end animalsk (kød, æg, mælk)
Spis lokalt produceret mad, og i hvert fald ikke mad der er fragtet med fly.
Årstidens grønsager og æbler/pærer fra Danmark
Vand fra hanen, ikke fra flaske.
Kartofler fremfor ris.
Undgå mad der er i dyrket i opvarmede drivhus, undtaget solenergi.
Undgå spild af mad.
Pas på med emballagen -stanniol etc.
Brug indkøbsnet.
Cykle eller gå til supermarkedet.
Spis økologisk.
Recirkuler glas og dåser.