Dyreetik for forbrugere

Dyreetik handler om meget mere end hvordan dyrene har det i landbruget.
Gårsdagens blog om kæledyr og dyreetik, har fået mig til at reflektere over hvad vi mennesker egentlig må bruge dyrene til. Lad os først se på hvad vi bruger dyr til i dag: Vi spiser dem, vi holder dem som kæledyr, vi bruger dem som føde for vores kæledyr, vi bruger produkter fra dyrene til sengetøj, beklædning: uld, pæls mm, til tasker, sko, støvler og møbler, vi bruger dem til testing af produkter og ingredienser i fødevareindustri, lægemidler og kosmetik. Dyr bliver brugt i naturvidenskabelig forskning både for at udvikle nye medicinske produkter og at kortlægge biologiske mekanismer, samt for at teste substanser med henblik på giftighed.

Hvis man som udgangspunkt er meget strikt, og siger at mennesket ikke må bruge dyrene eller udnytte eller skade dem på nogen som helst måde, ville vores verden se meget anderledes ud.
Vores sundhedsvæsen ville ikke kunne tilbyde medicin, vi ville vide meget mindre om mange ting indenfor biologien, vi ville kun klæde os i bomuld, silke, gummi og andre naturlige produkter fra planteverdenen. Vi ville spise planter og ikke nogen produkter fra fødevareindustrien. Ud med uldtrøjerne, dundynen, lædersofaen, pelsen og læderjakken, kosmetik og rengøringsmidler. Alle former for dyrehold ville holde op af respekt for dyrenes frihedsrettigheder. Hvis dit barn blev alvorlig syg og kunne reddes af medicin ville vi heller lade vores børn dø end at tage medicin. Jeg tror langt de fleste er stået af nu......

Man kan tage et mere moderat synspunkt og sige at vi har lov til at prioritere dyrene over menneskene i spørgsmål om liv og helbred. Det vil sige at man må tage medicin, og bruge dyr i udforskningen af sygdomsmekanismer m.m. Vi kan sagtens leve godt uden kosmetik og kød i gryden, samt fødevarer som indeholder animalske produkter, så det må vi som konsekvens af dette syn give slip på, dog med visse undtagelser; folk i polarområderne vil nok have svært ved at klare sig uden animalsk føde, ligeledes naturfolk af forskellige slags som lever af det naturen har at byde på, og den fattige afrikaner som mangler mad til sin overlevelse. Hvad så med læder og uld til beklædning? Folk i polarområderne har brug for pels for ikke at fryse ihjæl, så ud fra pricippet om menneskets overlevelse må det også være OK. Hvad med dem der bor i lande med en kold vinter: Må de godt bruge uldtøj, dunjakker, vinterstøvler af læder og pelse til at holde varmen? Eller en varm dundyne eller et uldtæppe? Det er lidt mere kompliceret, men sikkert er det i hvert fald at det er ikke nødvendig at eje mere end en pels eller en varm dunjakke, et par varme støvler, en dyne, et par uldtrøjer, alt ud over det er ren forfængelighed, Skindmøbler og tasker er på ingen måde nødvendigt. Hvis man i områder med kold vinter skulle leve af vegansk føde og gå i bomuldstøj kom man i hvert fald til at fryse meget...Rengøringsmidler kan, hvis de vælges med omhu måske ikke blive helt fri for ingredientser der har været testet på dyr, men tet på. Katten og hunden er ikke nødvendige for vores overlevelse, så de ryger også ud. Om sommeren kan vi jo klæde os i plantebaseret tøj, ligeledes bukser, undertøj, skjorter kjoler etc. Og dyr som holdes i bure såsom mink og rev ryger ud da disse lider ekstra meget, og ikke har nogen naturlig funktion. De små mængder af pels vi har brug for, kan vi få fra andre dyr. Et får som har levet sit liv på marken er for eksempel et mindre grusomt valg, eller en sæl fanget i Grønland. Der er jo også mange syntetiske stoffer som er tilstrækkelig til at holde varmen om vinteren. Om disse er helt cruelty free, er jeg ikke rigtig sikker på, men i hvert fald er de mindre grusomme valg, rent dyreetisk. Det er dog andre problemer knyttet til produktionen og anvendelsen af disse.

Det tredje dyreetiske standpunkt er at vi må bruge dyrene, så længe vi ikke påfører dem unødvendig lidelse. Hermed bliver næsten alle animalske produkter acceptable, så længe vi sørger for at dyrene har det godt i den tid de har levet. Indtager vi dette standpunkt kan vi spise kød fra økologisk opdræt, iklæde os en fåreskindspæls eller sko af læder, så længe dyrene har haft det godt. Kæledyr må vi også holde så længe vi giver dem økologisk foder. Det er måske her de fleste af os havner, hvis vi overhovedet har et dyreetisk standpunkt? Kosmetik er også OK hvis det aktuelle produkt ikke har været testet på dyr, eller ingredienser der har været testet på dyr - den sidste del gør det dog lidt svært, eftersom de fleste kemikalier på et tidspunkt har været testet, og dyreforsøg er altså meget smertefulde for dyrene, en slags dyrenes Holocaust. Selv dette mest light standpunkt indenfor dyreetik kræver megen omhyggelighed fra os forbrugere for at forsikre os om at dyrene ikke har lidt overlast. Man kan efterhånden få købt økologiske fåreskind, men eller ved man jo ikke noget om støvlernes og dunjakkens eller den lækre lammeuld sweaters oprindelse. Det kommer nok i fremtiden. Madvarerne er helt fremme på dette område, og mon ikke det snart bliver almindelig med økomærkning af tøj? Mange sammensatte produkter indeholder kemikalier som på et tidspunkt har været testet på dyr, selv om det færdige produkt ikke er det, så dette er et uoverskueligt område, for eksempel rengøringsmidler og kosmetik.

Det "laveste" standpunkt, og det som er det mest udbredte i praksis,  det at vi må godt påføre dyrene lidelse ved forsøg og i landbruget m.m., så længe det er med til at øge tilgængeligheden af billige produkter og øger indtjeningen for producenter, distributører og detailhandelen vil jeg slet ikke uddybe..

Framtiden i våre hender

FIVH er en norsk miljøorganisation grundlagt i 1974 på initiativ af Erik Damman. Mon ikke den også er lidt kendt i Danmark, jeg kender i hvert fald en der har hørt om organisationen. Efter at have lavet min liste over ting JEG kan og vil gøre for miljøet var der et punkt på listen jeg fluks bestemte mig for at realisere; at støtte en miljøorganisation. Jeg har valgt at melde mig ind i FIVH, en organisation jeg kender fra medierne i Norge fra min tidlige ungdom. De vigtigste arbejdsområderne er: Forbrug, leveløn, klima, etiske investeringer, grøn økonomi, højhastighedstog, solenergi og grøn mad. Du kan læse om organisationen her: http://www.framtiden.no/.

Mine danske læsere kan måske informere mig om hvad der er den tilsvarende danske organisation?

Slagtekyllinger har de dårliste udsigter af alle landbrugsdyr.

Indenfor EU arbejdes der for at bedre velfærden for dyrene, for eksempel de bedrede forhold for burhøns som jeg lige har blogget om, det kommende forbud mod fiksering (fastspænding) af søer, og den forbrugerdrevne succes for den økologiske mælk. Disse fremskridt er dog stærkt bundet op af markedsøkonomiske hensyn.
Af denne grund er der dystre udsigter for de millioner af slagtekyllinger der vokser op under stærkt kritisable forhold. Alternativet, frilandskyllingen eller den økologiske kylling koster nemlig 100-300% mere.
Og af sundhedsmæssige og klimamæssige årsager promoveres kyllingekød fremfor svin og oksekød, noget som har ført til stærkt stigende forbrug af kyllingekød, pt ca 22 kg per år per person.

Der er imidlertid absolut ingenting der tyder på at et vegetarisk kosthold er dårligere for helbredet end at spise kød! Hvis man ofrer dyrenes sundhed og velfærd en tanke er det sidste man skulle spise netop kylling.
Så sundheden er ingen undskyldning. Sagen er vel nærmere at vi kan lide at spise kød, spørgsmålet er om vi kan lide det så meget at vi er villige til at ofre ethvert etisk acceptabelt standpunkt af den grund.
Igen efterlyser jeg det etiske aspekt hos landets fremmeste indenfor ernæring! Både dyreetik og miljøetik. Det kan i øvrigt lade sig gøre at købe kød fra frilandsdyr og økologiske besætninger i Danmark!

Dyreetik.dk - seriøs og informativ hjemmeside

Biovidenskabelig Fakultet ved Københavns universitet har en glimrende hjemmeside, Dyreetik.dk.


Ansvarlig for hjemmesiden er Peter Sandøe, Professor i Bioetik, og formand for Dyreetisk Råd.

Her er et link til en serie avisartikler om dyreetiske problemer, alle skrevet af ovennævnte professor:
http://www.dyreetik.dk/Om_dyreetik.aspx

Skulle man kritisere noget måtte det være den tit pragmatiske holdning som professoren indtager, En smule mere idealisme efterlyses!

Bogen "Økologiske Fødevarer, Hvor Bevæger Forbrugerne Sig Hen", kan også hentes på Fakultetets hjemmeside.

Dyreetik -hvilken type er du?

På hjemmesiden animal ethics dilemma kan du læse om de forskellige typer af dyreetik og tage en test for at finde ud hvilken type etiker du er. Se http://ae.imcode.com/dk/1001
Selv blev jeg, surprice surprice, klassificeret som rettighedsetiker.