Arne Astrup og kollega ChristianBitz har lige udgivet en
slankekogebog, der føjer sig ind i rækken af anbefalinger om et forhøjet
proteinindtag. Fordi det er sundt at spise en hel masse animalsk
protein?, en trend der iøvrigt vagte ramaskrig i de samme kredse da
Atkinskuren blev lanceret. Nej da, fordi at så kan man tabe sig, og
alligevel blive ved med at spise en masse! Tabe sig uden at mærke sult!
Blive ved med at fordre madafhængigheden, uden at mærke noget.
"Verden bedste kur" er den pompøse titel på bogen. Hvordan kan det være at såkaldte ernæringseksperter er så blinde?
Værre
endnu bliver højprotein diæter også promoveret som sundhedsfremmede og
endog helbredende af diverse halvstuderede kostvejledere og
sundhedsguruer.
Her til morgen læste jeg på Kiras
hjemmeside at damen står op kl. 5 om morgenen for at spise! så hun kan
være klar til crossfit kl 7, uden at være sulten, og der skulle kød på
bordet -så vidt jeg ved har damen vægtproblemer, men for al del, bliv
ved med at spise, prop jer med kød til det tyder ud af ørerne, så længe
bare taljemålet bliver en lille smule mindre. Og Kira er ikke alene,
nettet og ugeblader m.m. bugner af lignende anbefalinger.
Det
ville da også bare være helt i orden hvis det kun var et spørgsmål om
fedme eller ej, for hvad rager det mig at over halvdelen af den danske
befolkning går rundt og er mere eller mindre fede, samt hvilken metode
de bruger i det i og for sig udmærkede projekt at tabe sig?
Hvis
det ikke var for det faktum at det er super egoistisk at spise
animalske proteiner for at tabe sig uden at blive sulten, var jeg slet
ikke meningsberettiget. Men det er egoisme af tre grunde:
1. Produktionen af billig animalsk protein påfører en hel masse dyr megen lidelse.
2. Kødproduktion i stor skala belaster miljøet, ved forurening.
3.
Der er underskud på mad i verden, og hvis mange skal spise store
mængder kød er der mindre til dem der er i desperat underskud på mad.
Så her er hvad jeg vil foreslå:
1. Lad være med at promovere kødspiseri og også fisk i store mængder -det er ikke bærekraftig og næppe sundhedsfremmende.
2.
Det er ikke farlig at være sulten, og i hvert fald hvis du er en kvinde
over 40, er den eneste vej til den smalle talje et vidst mon af sult,
så tillad dig at være sulten, uden umiddelbart at putte noget i munden.
Den bedste måde at lære sig at leve med sultfornemmelser på er at faste,
hvis man ellers kan tåle det, for så er du sulten i så lang tid at du
bliver på en eller anden måde nødt til at lære at håndtere det at være
sulten. Hvis man nu skal blande sig i folks spiseri, hvilket er blevet
lidt af en grille, så er det måske det bedste råd -lær dig at acceptere
sultfølelsen. Mennesket er faktisk skabt til at gå uden mad i dagesvis,
det er ikke meningen at vi skal spise os mætte flere gange om dagen.
3.
Spis overvejende plantebaseret føde. Hvis du vil tabe dig så lad vær
med at spise sukker og melprodukter, samt fede mælkeprodukter. Dermed
gør du noget godt for miljøet, for dyrene, for andre mennesker, og for
dig selv.
4. Se madafhængigheden i øjnene, og sig nej til at lade
den styre dig. Hvis maven rumler lidt er det bare fordi den er tom -
andet er det ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar