Kan du forestille dig at hoppe nogle tiår eller endog hundrede år
frem i tid, og kikke tilbage på vores tid? Set i bagspejlet, og måske
historiens forvrængning virker fortidens mennesker mange gange primitive
på os, ubevidste om de realiteter de er en del af - og det er nok svært
at SE når vi alle deler den samme verdensanskuelse.
Hvis jeg
prøver, som et tankeeksperiment at forestille mig hvordan fremtiden vil
se på os, tænker jeg at en af de ting der vil vække undring, er vores
forhold til dyrene....hvordan vi på en måde blev mere og mere opmærksom
på dyrenes velfærd, nogle reddede endog edderkoppe og myg... Kun det
bedste foder er godt nok for vores hund og kat, som vi efterhånden
behandler som familiemedlemmer, OG samtidig er elendigheden for dyrene i
pels- og fødevareproduktion i hvert fald ikke aftagende som konsekvens
af det industrialiserede højeffektive landbrug - dyr spærres inde med
meget lidt plads, de kan bogstavelig talt ikke bevæge sig, og får
alskens skader og sygdomme som følge deraf og dødeligheden er stor -
mange dør under stærkt kritisable dyretransporter - og uendelig mange
dyr lider som følge af menneskernes behandling.
Descartes
påstand om at dyrene er mekaniske væsener, der ikke føler noget er
vidst utrolig sejlivet, i hvert fald ser mange der har dyr i sin
varetægt for pels og mad-produktion til at dele den opfattelse.
Selvfølgelig er der gode avlere der tager vare på dyrene, giver dem plads til at boltre sig i naturen etc.
MEN
Kan en der opfostrer dyr til føde og beklædning blive rigtig "god" ved
dyrene? Hvis vi drager en parallel til menneskeverden, ville vi nok ikke
have det godt med en nokså fin behandling hvis vi vidste vi skulle
aflives og spises i 25-årsalderen. Nå, men dyrene har ikke nogen
bevidsthed om sin egen eksistens eller liv og død siges det. Mon det er
rigtigt? Og selv om det skulle være tilfældet, giver det os ret til at
behandle dyrene dårligt? Det er for længst hævet over tvivl at dyr
oplever smerte, fysisk men også psykisk, for eksempel ved adskillelse
fra sin familie.
Vi lukker øjnene, for vi vil jo gerne have det
billige kød i supermarkedet.....Det er kun 1% af kødet der sælges som er
økologisk læste jeg forleden dag, medens op mod 20% SIGER de vælger
økokødet;-). Og kæledyrene: Dem giver vi foder som nogle andre lidt
mindre værdige dyr har måttet bøde med livet for at fremstille. Sygt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar