På dyrenes beskyttelses hjemmeside kan man se de regler som en kødproducent skal leve op til for at få merkatet "Anbefalet af dyrenes beskyttelse". Kød med dette merkat, som sikrer en bedre dyrevelfærd er efterhånden tilgængelig i flere butikker, særlig svinekød.
Se: http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hvad-g%C3%B8r-vi/landbrugsdyr
Jeg har stillet nogle uddybende spørgsmål til reglerne til Dyrenes beskyttelse, med særlig fokus på grise,-) og har fået følgende svar:
Hvordan kontrolleres det at producenterne overholder reglerne?
"Der gennemføres et årligt kontrolbesøg
hos alle producenter, og det er både uanmeldte og anmeldte besøg. Dyrenes
Beskyttelse har to kontrollører ansat og NaturErhvervsstyrelsen kontroller
de økologiske svinebesætninger for os."
Er der nogle særlige regler for slagtning?
"Der er ikke regler for selve
slagtningen, som foregår ved at grisene gruppevis bedøves med CO2. Det
er muligt at vi skal stramme op på det."
Er der nogle udenlandske producenter der er godkendt under ordningen?
"Vi har ingen
udenlandske producenter, men kunne i princippet godt have dem med, hvis
de overholder vores mærkekrav, og der kan gennemføres en troværdig kontrol."
Jeg var noget bekymret over dyretransporten, blandt andet den lange transporttid og at der samles dyr op undervejs, og spurgte derfor ind til det:
"Korrekt at der er max 8 timer,
og vi beregner tiden fra den første grise kommer på bilen til den
sidste grise er af bilen. De fleste grise transporteres i kortere tid,
og det er muligt at vi kan stramme kravet. Dyretætheden under transport
svarer til de danske regler, som giver 20 % mere plads end EU-reglerne.
Jeg tror der kan opnås en større forbedring ved at reducere transporttiden
fremfor at give grisene mere plads end de har i dag. Det er rigtigt at grise
fra flere besætninger blandes sammen på bilen. Der sker også sammenblanding
af forskellige stier fra samme besætning på bilen, og for grisen er det
en fremmed gris uanset om den kommer fra en anden eller samme besætning.
Det er bestemt ikke optimalt at blande grise, men det er hvad der praktisk
kan lade sig gøre, da det er nødvendigt at fylde bilen op for at få økonomien
til at gå op. Så længe bilen kører slås grisene ikke, og mange af dem bliver
slagtet umiddelbart efter de ankommer til slagteriet."
Bliver der givet dispensation fra forbuddet mod halekupering?
Producenter af grise under
mærkeordningen (øko og frilandsgrise) har stadig mulighed for at få en
tidsbegrænset dispensation på 2 måneder til at halekupere pattegrise, hvis
det kan dokumenteres at der er store problemer med halebidning, når grisene
bliver større. Det er meget sjældent at det sker. Der var ingen dispensationer
i 2011 og 1 i 2010. Der er ikke krav om smertebehandling ved halekuperingen.
Må man godt kastrere grisene uden bedøvelse?
Må stadig udføres, hvis grisene
samtidig får smertestillende behandling. Grisene bedøves ikke, da det er
vanskeligt at håndtere på friland. Dyrenes Beskyttelse arbejder for at
udfase kastrationen helt under mærkeordningen, og i stedet producere hangrise.
Det gør vi sammen med Friland A/S i Udviklingscenter for Husdyr på Friland,
hvor der arbejdes på at reducere forekomsten af ornelugt i hangrisekødet.
På slagteriet testes kødet fra hangrise ved en såkaldt sniffermetode, således
at kød med ornelugt sorteres fra. Vi er oppe på at at slagte mellem omkring
3500 hangrise om året, og udfordringen er at få aftagere til kødet, da
mange ikke vil have hangrisekødet, selvom det testes for ornelugt.
Er der nogle producenter af kyllingekød der lever op til merkat reglerne?
"De økologiske slagtekyllinger
lever op til vores regelsæt, men ganske få af dem har ønsket at være med
i mærkeordningen. Vi vil meget gerne have dem med, men det er jo en frivillig
mærkeordning."
Tusind tak til Dyrenes beskyttelse for at tage sig tid til at svare på mine spørgsmål!
Og det KAN lade sig gøre at få kød der er produceret under dyrevenlige forhold i Danmark, både kylling (de økologiske), gris, får og kvæg, som kan være mærket "økologisk" eller "frilandsgris/kvæg".
Kylling fås særlig i gårdbutikene, og hos enkelte slagtere, mens svin og kvæg og på det seneste får, fås også hos nogle af de store supermarkedskæder. Særlig Irmas kunder, som jo er den købestærke gruppe efterspørger velfærdskødet, op mod 80% af Irmas svinekød er økologisk eller fra frilandsgris, men også Superbedst har en del, endog i Fakta og Netto kan man få hakket økologisk oksekød.
Kylling fås særlig i gårdbutikene, og hos enkelte slagtere, mens svin og kvæg og på det seneste får, fås også hos nogle af de store supermarkedskæder. Særlig Irmas kunder, som jo er den købestærke gruppe efterspørger velfærdskødet, op mod 80% af Irmas svinekød er økologisk eller fra frilandsgris, men også Superbedst har en del, endog i Fakta og Netto kan man få hakket økologisk oksekød.
You are a pioneer
SvarSletKeep it up
Ask more questions
Ekvis til Anima - støtter de økologisk kød eller udelukkende vegansk levevis?
Hva er deres holding til øko kød???
Har de nogle observationer???