Spørgsmål til Dyrenes Beskyttelse om Reglerne for merkatet "anbefalet af dyrenes beskyttelse"

Dyrenes beskyttelser gør et stort arbejde for at dyrene i landbruget skal få et bedre liv, der ligner det liv et dyr vil have i naturen, med udendørsophold og mindst mulig indgriben i dyrenes naturlige adfærd.

På dyrenes beskyttelses hjemmeside kan man se de regler som en kødproducent skal leve op til for at få merkatet "Anbefalet af dyrenes beskyttelse". Kød med dette merkat, som sikrer en bedre dyrevelfærd er efterhånden tilgængelig i flere butikker, særlig svinekød.

Se: http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hvad-g%C3%B8r-vi/landbrugsdyr

Jeg har stillet nogle uddybende spørgsmål til reglerne til Dyrenes beskyttelse, med særlig fokus på grise,-)  og har fået følgende svar:

Hvordan kontrolleres det at producenterne overholder reglerne?

"Der gennemføres et årligt kontrolbesøg hos alle producenter, og det er både uanmeldte og anmeldte besøg. Dyrenes Beskyttelse har to kontrollører ansat og NaturErhvervsstyrelsen kontroller de økologiske svinebesætninger for os."

Er der nogle særlige regler for slagtning?

"Der er ikke regler for selve slagtningen, som foregår ved at grisene gruppevis bedøves med CO2. Det er muligt at vi skal stramme op på det."   

Er der nogle udenlandske producenter der er godkendt under ordningen?

"Vi har ingen udenlandske producenter, men kunne i princippet godt have dem med, hvis de overholder vores mærkekrav, og der kan gennemføres en troværdig kontrol."  

Jeg var noget bekymret over dyretransporten, blandt andet den lange transporttid og at der samles dyr op undervejs, og spurgte derfor ind til det:

"Korrekt at der er max 8 timer, og vi beregner tiden  fra den første grise kommer på bilen til den sidste grise er af bilen. De fleste grise transporteres i kortere tid, og det er muligt at vi kan stramme kravet. Dyretætheden under transport svarer til de danske regler, som giver 20 % mere plads end EU-reglerne. Jeg tror der kan opnås en større forbedring ved at reducere transporttiden fremfor at give grisene mere plads end de har i dag. Det er rigtigt at grise fra flere besætninger blandes sammen på bilen. Der sker også sammenblanding af forskellige stier fra samme besætning på bilen, og for grisen er det en fremmed gris uanset om den kommer fra en anden eller samme besætning. Det er bestemt ikke optimalt at blande grise, men det er hvad der praktisk kan lade sig gøre, da det er nødvendigt at fylde bilen op for at få økonomien til at gå op. Så længe bilen kører slås grisene ikke, og mange af dem bliver slagtet umiddelbart efter de ankommer til slagteriet."

Bliver der givet dispensation fra forbuddet mod halekupering?

Producenter af grise under mærkeordningen (øko og frilandsgrise) har stadig mulighed for at få en tidsbegrænset dispensation på 2 måneder til at halekupere pattegrise, hvis det kan dokumenteres at der er store problemer med halebidning, når grisene bliver større. Det er meget sjældent at det sker. Der var ingen dispensationer i 2011 og 1 i 2010. Der er ikke krav om smertebehandling ved halekuperingen.   

Må man godt kastrere grisene uden bedøvelse?

Må stadig udføres, hvis grisene samtidig får smertestillende behandling. Grisene bedøves ikke, da det er vanskeligt at håndtere på friland. Dyrenes Beskyttelse arbejder for at udfase kastrationen helt under mærkeordningen, og i stedet producere hangrise. Det gør vi sammen med Friland A/S i Udviklingscenter for Husdyr på Friland, hvor der arbejdes på at reducere forekomsten af ornelugt i hangrisekødet. På slagteriet testes kødet fra hangrise ved en såkaldt sniffermetode, således at kød med ornelugt sorteres fra. Vi er oppe på at at slagte mellem omkring 3500 hangrise om året, og udfordringen er at få aftagere til kødet, da mange ikke vil have hangrisekødet, selvom det testes for ornelugt.    

Er der nogle producenter af kyllingekød der lever op til merkat reglerne? 

"De økologiske slagtekyllinger lever op til vores regelsæt, men ganske få af dem har ønsket at være med i mærkeordningen. Vi vil meget gerne have dem med, men det er jo en frivillig mærkeordning."

Tusind tak til Dyrenes beskyttelse for at tage sig tid til at svare på mine spørgsmål!

Og det KAN lade sig gøre at få kød der er produceret under dyrevenlige forhold i Danmark, både kylling (de økologiske), gris, får og kvæg, som kan være mærket "økologisk" eller "frilandsgris/kvæg".

Kylling fås særlig i gårdbutikene, og hos enkelte slagtere, mens svin og kvæg og på det seneste får, fås også hos nogle af de store supermarkedskæder. Særlig Irmas kunder, som jo er den købestærke gruppe efterspørger velfærdskødet, op mod 80% af Irmas svinekød er økologisk eller fra frilandsgris, men også Superbedst har en del, endog i Fakta og Netto kan man få hakket økologisk oksekød.