fredag den 8. juni 2012

Københavns fødevarefællesskab - Gentofte

Pakning af grønsager hos KbhFF


























Københavns fødevarefællesskab har lige åbnet en ny afdeling i Gentofte. De holder til i kælderen på Gentofte frivillighedscenter på Smakkegårdsvej 71, og har åbent hver onsdag kl 16-19 hvor man kan afhente sin forhåndsbetalte og bestilte pose med lokalt produceret økologisk grønt og frugt, ca 8 forskellige hver gang af årstidens vækster. Det koster 100 kroner at blive medlem og man skal være til rådighed 3 timer en gang om måneden hvor man gør et frivilligt arbejde med for eksempel at pakke grønsager eller passe butikken. Leverandørerne til KbhFF er økologiske landbrug på Sjælland.
Jeg glæder mig til at hente min første pose med grønsager på onsdag - har allerede inspiceret varerne sidste onsdag hvor jeg var i butikken for at tilmelde mig, og det var friske fine varer, blandt andet kartofler tomat, salat, asparges og porrer. Indholdet varierer fra gang til gang.
Et super system hvor man får friske lokale økologiske varer. Man kan også købe tillægsvarer for eksempel æg, brød og en anden grønsag eller to. Et socialt aspekt er der også i og med det frivillige arbejde. Der er mange lokalafdelinger i Københavnsområdet, se hjemmesiden for komplet liste: http://kbhff.dk/
Man kan også deltage i workshops og fællesspisning i nogle afdelinger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar