Er vi klare til at blive vegetarer for at redde verden?

Forleden aften var jeg til foredrag med Richard Moss, en spirituel lærer der jævnligt besøger Danmark. Jeg lagde mærke til at han sagde at spiritualiteten ikke adresserer de store problemer som verden står overfor i tilstrækkelig grad. I fokus for meget af det spirituelle arbejdet står nemlig jeget i centrum, det jeg eller ego som man i traditionel østlig spiritualitet har som mål at neutralicere, modsvares paradoksalt nok af et ønske om enlightenment for den enkelte. Moss kalder det den maskuline spiritualitet, kontra den mere feminine spiritualitet, med det kollektive/connection som spirituelt mål. Hvis vi tænker egoistisk i forbindelse med fødevarer, er for eksempel den moderne stenalder diæt udtryk for en meget egocentrisk måde at tænke mad på. Her går man ind for at indtage en hel del kød. Med fare for at trække parallellerne for langt, kan man knytte det an mod den maskuline spiritualitet med realisering af det individuelle potentiale som det højeste mål. Det synes i hvert fald indlysende at det er ikke det kollektive der er målet for denne måde at tænke mad på. Kollektivt set er det nemlig rigtig mange der efterhånden er blevet klar over at en bærekraftig udvikling på vores planet, med stigende befolkningstal, og de miljømæssige udfordringer det indebærer i forhold til blandt andet klima, vand og etiske problemer i forhold til kødproduktion i stor skala, forudsætter som en  nødvendighed at vi reducerer indtaget af kød og andre animalske produkter væsentlig. Maksimalt fem procent af kalorieindtaget i form af animalske produkter siger nyere forskning, hvis vi skal kunne producere nok mad til at dække behovet for verdens befolkning om nogle år.  Gårsdagens artikel i The Guardian der omtaler ny rapport: http://www.guardian.co.uk/global-development/2012/aug/26/food-shortages-world-vegetarianism Se også artikel i Berlingske i dag: http://www.b.dk/globalt/forskere-verdens-befolkning-boer-blive-vegetarer.