lørdag den 3. marts 2012

Temalørdag om kød på DR2

Hvem gider at bruge lørdag aften på at se DR2s temalørdag om kød? Jeg gør åbenbart! Først en dansk udsendelse, en roadmovie med en vegetar på rejse rundt i Danmark, blandt andet på besøg hos sin fætter svineavleren og landets største slagteri og svineeksportør Danish Crown. Ikke et lækkert syn for en der ikke til daglig har sin gang i svinestalde og slagterier. Meget af det har man hørt men jeg vidste ikke at danskerne spiser 146 kg kød per person per år. Det er 400 g per dag per person - det mest kødspisende folk i verden. Og alligevel er det blevet en hype at vi skal droppe kornprodukterne og spise endnu mere kød! Interviews med nogle kendte danskere, bl.a. Pernille Aalund og Price, der alle syntes det var OK at spise kød så længe dyret har haft et godt liv, men på spørgsmål om de besøgte pølsevognen var svaret JADA! Det er desværre sådanne slappensvanse vi er i forhold til dyrevelfærd.....
Ikke et program der tog stilling til noget som helst egentlig, men som offentlig TV-kanal må man måske ikke være for kritisk til dansk landbrug?

Og et mere kritisk og informationsspækket amerikansk program hvor meget af optagelserne var fra Frankrig, og dermed ikke kun fokuserede på den ekstreme situation i USA. Alle problemer: dyrevelfærd, manglende bærekraft, miljøproblemer og forurening, tømning af verdens vandreserver til kødproduktion (45% af alt rent vand går til kødproduktion), spredning af farlige mikroorganismer ligesom svine og fugleinfluenza vira, spredning af farlige sygdomme med benmel der bruges i foder, helbredsrisici ved indtag af store mængder industrielt produceret kød, dumping af billig kød i fattige lande der udkonkurrerer lokale bønder,  og sikkert mere som jeg har glemt blev dækket ind i udsendelsen-meget informativt program! Ser det gerne i genudsendelse for at få det hele med.
Tak til DR2 for fokus på tema om kød!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar