mandag den 26. november 2012

Mere om kost og CO2-udslip

Jeg har tilladt mig at låne nogle data fra Henrik Saxes tidligere omtalte publikation omkring mad og CO2 eller mere generelt Drivhusgas (GHG) emmision. I figuren nedenfor ses hvordan forskellige kostsammensætninger påvirker kostens bidrag til GHG emmision. ADD står for almindelig dansk kost og NND for Ny nordisk kost i forskellige varianter. At skære ned på forbruget af kød, alkohol og søde sager indenfor NND paradigmet, kan medføre næsten 30% reduktion klimabelastningen inden.
I Saxes artikel bibeholder man et højt proteiindtag, 137 g per dag da man antager at et højt proteinindtag virker forebyggende i forhold til overvægt og kronisk sygdom. Hvis man er villig til at reducere proteinindtaget til for eksempel 1 g per kg kropsvægt per dag, hvilket i henhold til andre kilder skulle være mere end tilstrækkelig (WHO siger minimum 0.6-0,8 g per kg per dag) kan man nemt komme frem til et meget lavere GHG udslip, da man kan reducere ytterligere på indtaget af animalske fødevarer. Denne type scenario er ikke med i Saxes artikel.

Som man kan læse fra diagrammet,  er den store CO2-"synder" kød, sammen med alkohol, mejeriprodukter og søde sager på andenplads. Særlig storfekød er belastende på miljøet - det er jo også knyttet til øget forekomst af visse sygdomme, så det kan vi nemt undvære?



Interessant er det også at det at være laktovegetarianer med højt proteinindtag ikke giver mindre miljøbelastning end et moderat indtag af svine- og kyllingekød.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar