tirsdag den 6. november 2012

Den store forskel










Dyrenes beskyttelse har lanceret en kampagne de kalder den store forskel, i et forsøg på at påvirke danskernes indkøbsvaner. Det handler ikke nødvendigvis om at købe mindre kød men at købe kød hvor dyrene har haft bedre levevilkår, og det har de i følge Dyrenes Beskyttelse hvis opdrættet er økologisk eller frilands-verificeret. Det betyder blandt andet at dyrene kommer ud på markerne i modsætning til i det man kalder det konventionelle landbrug, som jeg egentlig synes er et forkert begreb, eftersom det ikke er mange år siden dyrene i det almindelige landbrug befandt sig udendørs i sommerhalvåret. Men det er en anden historie. I en artikel i Politiken siger Dyrenes Beskyttelses direktør at 76% af danskerne støtter bedre dyrevelfærd, men kun 1% handler som de taler og køber dyrevelfærdskødet. 99% vælger det tit meget billigere industrikød.
Den er stor forskel på kød-produkterne i køledisken selv om de ser ens ud - siger dyrenes beskyttelse i sin holdningskampagne.
Læs mere om kampagnen på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside:
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/nyheder/danskerne-vil-gerne-god-dyrevelf%C3%A6rd

Ingen kommentarer:

Send en kommentar