Foer er filosof fra Princeton, og har udgivet to romaner inden han i 2009 udgav den mere dokumentariske bog Eating Animals. Når jeg siger mere dokumentarisk er det fordi der også er mange personlige anekdoter i bogen, særlig bedstemoren som var Holocaust survivor er nævnt mange gange, specielt hendes særlige forhold til mad, antagelig som følge af sulten under krigen.
Som jeg plejer når jeg har læst en relevant bog, følger der en kort omtale her på bloggen. Selve bogen slutter på s 269 - og så følger der et efterord og en meget langt kapitel med noter. Foer har arbejdet på bogen i tre år - man kan ikke skrive en bog om et så stort og alvorligt emne uden en hel masse research, interviews etcetera. Foer tegner et dystert bilde af den industrialiserede kødproduktion i USA, en opdrætsform som også efterhånden er spredt til næsten alle dele af verden. Dyrene behandles grusomt hele vejen igennem i denne type landbrug, det er bogens vigtigste budskab, og Foer er blevet en ivrig fortaler for at vi som forbrugere tager stilling og lader være med at købe animalske produkter fra konventionelt landbrug, det økologiske er ikke nødvendigvis signifikant bedre set fra et dyreværns synspunkt. Foer gennemgår både svine, kylling/kalkun, storfæ og fiskeproduktion. Hvis man tænker at det at spise fisk er det mest skånsomme i forhold til dyrene, må man tænke om igen i henhold til Foer -fisk er de dyr som behandles aller værst, og de har et udvklet nervesystem og oplever smerte. De dyr der udsættes for mindst lidelse relativt set er storfæ, selv om bogens mest gruvækkende beskrivelser er netop fra behandlingen af fæ under slagtningen, om hvordan det er ganske almindeligt at levende bevidste køer bliver flået og får lemme kuttet af på produktionslinjen...
Selv er Foer forlængst blevet vegetar eller rettere veganer. Han er dog klar over at det ikke er realistisk at alle bliver veganere, og han har faktisk selv indgået et slags partnerskab med Frank fra bogen, der er den eneste bonde der opdrætter høns og kalkun han har kunnet opdrive, der driver en virksomhed hvor fuglene ikke udsættes for grader af tortur på et eller andet tidspunkt. Foer støtter dermed udbredelsen af denne måde at producere dyr til menneskeføde på.
Foer har besøgt og gengiver mange samtaler med såkaldte "family farmers" -mindre produktionsenheder hvor dyrevelfærden er, om ikke perfekt så i hvert fald radikalt bedre end på "kødfabrikkerne" hvor dyr lemlestes i en grad der er nærmest ubeskrivelig og uutholdelig bare at læse om. Hvis man endelig skal spise kød, så er den eneste acceptable kilde til kød fra landbruget fra disse mindre landbrug, er et af Foers budskaber. Foers mange forsøg på at få tilladelse til at besøge factory farms lykkes ikke og til sidst allierer han sig med en dyreværnsaktivist for at få førstehånds kendskab til hvordan det egentlig ser ud, ved ulovlig indtrængen på en kyllingefarm. Han taler også med en række folk i miljøet, fra myndigheder til produktions- og slagterimedarbejdere.
De miljømæssige aspekter ved moderne landbrug omtales også grundig undervejs, fra de lokale effekter på mennesker og natur til de globale, samt spredningen af farlige vira og bakterier.
Bogen er meget læsværdig og reklamen har ret når den siger at dit forhold til det at spise dyr vil ikke være det samme når du er færdig med den - selv har jeg ikke kunnet røre andet fra dyreriget end nogle økologiske æg og en chat økomælk i kaffen så længe jeg har været undervejs i Foers univers...
Som filosof kan Foer selvfølgelig byde på kvalificerede argumenter når det gælder de etiske aspekter i vores omgang med dyr, og det er det der er bogens tema, ikke hvorvidt det er sundere for den enkelte at være vegetar eller kødspiser.
Til sidst vil jeg nævne at Foer beskriver amerikanske forhold - der er ingen dyreværnslovgivning i USA i modsætning til i Europa, hvilket gør at dyrene kan presses maksimalt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar