torsdag den 23. februar 2012

Økologisk mælk er blevet for dyrt?

I gårsdagens TV-avis kunne man høre at salget af økologisk mælk er stærkt faldende. Ikke fordi danskerne drikker mindre mælk, men forbrugerne sparer og vil ikke betale prisen blev der sagt. Der er en del af de økologiske produkter der er væsentlig dyrere end dem der er produceret indenfor minimumsregelen hvad angår dyrevelfærd og kvalitet, for eksempel kylling, hvor prisen er 2-3 gange så høj, da produktion af økologiske kyllinger bare er meget dyrere, men lige det med mælken er lidt svært at forstå. Jeg var en tur i Superbedst i dag hvor man i øvrigt kunne få to økologiske svinesnitsler for 25 kroner der nærmede sig udløbsdato....OG jeg skulle have en liter økoletmælk. Den fra Arla kostede 8,50 kroner. Ikke-økologisk mælk fra samme producent: 7,95  kroner -helt ærligt! Har danskerne brug for at spare 50 øre på en liter mælk???

Ret sak være ret, nu har jeg været i Netto og kikket på mælk -den billigste ikke økologiske kostede 5,5 kroner - til gengæld var der til min fornøjelse en kvinde hvis mand foreslog at købe ikke-økomælken, og konen svarede: "Jeg køber kun økologisk!" Dermed var det afgjort. Det er kvinderne der bestemmer den slags!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar